Gå til hoved-indhold
Havana-besætningen er utrolig populær i Danmark. Foto: Mogens HansenTur
Havana-besætningen er utrolig populær i Danmark. Foto: Mogens Hansen

Massevis af både tog imod Havana ved Kronborg

40 både og hundredevis af tilskuere var ved Kronborg kl. 7.30. - Jeg troede jeg var den eneste på vandet, siger fotograf Mogens Hansen, der tog fotos for minbaad.dk. Kl. 12 kommer Beha i København.

Af Troels Lykke |

Hundredtusindvis af seere har fulgt to unge mænds rejse fra Københavns Havn over det gigantiske Atlanterhavet, de caribiske paradis-øer og aktive vulkanøer i Stillehavet i program-serien 'Kurs mod fjerne kyster' på TV2.

Men efter tre år på verdenshavene er eventyret ved at lakke mod enden for Theis og Emil Beha Erichsen, sønner af den kendte tv-vært Mikkel Beha.

I dag mødte besætningen på deres Jeanneau 53 for alvor danskerne igen, da de klokken 7.30 rundede Kronborg.

Undervist unge i Køge Bugt

Mogens Hansen, fotograf og aktiv i Brøndby Strand Sejlklub, stod op klokken 4.30 i morges for at køre til Helsingør for at fotografere kendis-besætningen, der giver sejlsport stor PR i Danmark.

- De kom sejlende for storsejl og der var 40 både derude. Det var helt vildt og på land var der måske mere end 1000 mennesker, der vinkede til dem. Sejlsport har fået meget opmærksomhed og i vores sejlklub har talt det om de unge og om hvad sejlsport kan føre til. Emil har også været træner i Køge Bugt Kredsen for de unge, siger Mogens Hansen, der også tager mod besætningen, når den ankommer kl. 12 i dag ved Toldboden i København.

Ishøj Havn normalt

Normalt ligger båden i Ishøj Lystbådehavn. Det forventes at 2000 vil tage imod besætningen på Toldboden.

Siden den seneste sæson rullede over skærmen har de to eventyrlystne brødre blandt andet sejlet i Malaysia og Indonesien, hvor de både har hilst på orangutanger og komodoveraner.

Selvom drengene er hjemme i dag må seerne dog vente til vinter med at se resten af turen på tv. Foto: Mogens Hansen

Sådan så det ud i morges. Fotos: Mogens Hansen

Mikkel Beha vinker til folk i land.

content-loader
content-loader
content-loader