Gå til hoved-indhold
Er du i gang med Dansk Sejlunions træneruddannelse, kan du blive en af Opti-klassens nye trænere. Arkivfoto: Jens ThaysenKort Nyt
Er du i gang med Dansk Sejlunions træneruddannelse, kan du blive en af Opti-klassens nye trænere. Arkivfoto: Jens Thaysen

Optimist Class Denmark søger unge trænere til aflønnet job

Optimist-klassen søger erfarne og mindre erfarne trænere, der vil være med til at gøre en forskel for de danske Optimist-sejlere. Løn efter kvalifikationer.

Af Sara Sulkjær |

Optimist Class Denmark (OCD) arrangerer landsdækkende træningslejre, deltager ved årlige internationale mesterskaber og har normalvis en gruppe af trænere på ca. 6-8 stk., der fungerer som et team.

OCD ønsker at medvirke til uddannelse af landets Optimist-trænere, hvorfor trænere med mindre erfaring også er meget velkomne til at melde sig på banen. Som mindre erfaren vil man kunne deltage som ”føl” og lære en masse af de erfarne trænere, fortæller OCD-formand Karin Dahlberg-Garde, der holder til i Yachtklubben Furesøen.

Jobbet består i at være træner og sparringspartner for Optimist-sejlere i alderen ca. 10-15 år.

Skal være i gang med DS’ træneruddannelse 

Aktivitetsplanen ser nogenlunde således ud:

- Tørtræningslejr om vinteren

- Forårslejre, både landslejre og U12-lejre

- Sommerlejr

- Internationale mesterskaber

- Efterårsferie-lejr

- November lejre

Det er ikke er krav, at man kan deltage i alle arrangementer, men det forventes, at man deltager aktivt i så meget som muligt for at udvikle sig sammen med sejlerne.

Det forventes, at man har tilknytning til en sejlklub og er (eller nyligt har været) aktiv daglig træner. Endvidere forventes det, at ansøgere er i gang med Dansk Sejlunions træneruddannelse.

Jobbet er aflønnet. Løn efter kvalifikationer.

Ansøg inden 1. oktober

Hvis du synes, at det kunne være sjovt at bidrage til udviklingen hos de danske Optimistsejlere - og til dansk sejlsport - så send en ansøgning, samt sejler-CV til OCD og Dennis Paaske, OCD-klassetræner.

Seneste ansøgningsfrist er 1. okt. 2016. Ansøgningen sendes til: dpaaske@me.com.

Hvis du har yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at rette henvendelse på telefon til Dennis Paaske på 60605089.
content-loader
content-loader
content-loader