Gå til hoved-indhold
God stemning i Lillebælt, selvom det regnede i 2015. Mange udgik i kuling. ScanKap 99 Sort Sol vandt på DH-mål, trods spilerstyrt og dyk i Storebælt. Foto: Troels LykkeKapsejlads
God stemning i Lillebælt, selvom det regnede i 2015. Mange udgik i kuling. ScanKap 99 Sort Sol vandt på DH-mål, trods spilerstyrt og dyk i Storebælt. Foto: Troels Lykke

Palby Fyn Cup får smart hjemmeside

Bogense Sejlklub har skabt en mere tidsvarende hjemmeside. - Blandt andet kan man nu tilmelde sig online med Nem Tilmeld-funktion, forklarer stævneleder Poul Erik Nielsen.

Af Troels Lykke |

Palby Fyn Cup sejles i år 27. til 29. maj. Sejlerne kan deltage under DH, Double hand-DH og TEXEL for flerskrogsbåde. Eller tursejlere kan sejle med uden målerbrev.

Det koster 750 kroner for en båd at deltage. Og nu bliver det lettere at tilmelde sig, efter at Palby Fyn Cup har skabt nyt site.

- Vi har lavet en ny hjemmeside med et mere tidsvarende setup og nye funktioner, som dels giver mulighed for at flere af vores brugere har nemmere ved at indgå ved opdatering af siden med info, foto m.v. og dels gør at mange af tingene præsenteret bedre. Vi har i år lavet en ny aftale med Nem Tilmeld omkring tilmeldingsmodul, som bevirker at alt vedrørende betaling for deltagelsen foregår online samtidig med bådens tilmelding, forklarer stævneleder Poul Erik Nielsen i dag til minbaad.dk.

Om sejladsen lyder det videre:

- Selve sejladsen er ikke med de store ændringer. Vi fortsætter med de nye tiltag på land, hvor vi sidste år havde en del mere aktiviteter under hele stævnet, og ikke mindst livestreaming og info på kæmpe storskærm. Vi ser det som en vigtig ting at der er masser af aktiviteter på kajen under hele stævnet, forklarer Poul Erik Nielsen, der også er formand for Bogense Sejlklub.

 

<iframe allowfullscreen frameborder="0" src="https://www.youtube.com/embed/dh-xoQ8oD3w" height="423" width="600"></iframe>
content-loader
content-loader
content-loader