Vinter i LM 27: Den kvindelige synsvinkel

Vi entrerer nu kahytten, hulen. Det er her, vi kan trække os tilbage. Flygte fra verdenen. Til bagbord toilettet, hvis vi skal flygte yderligere. Måske af samme grunde til bagbord, som er nævnt mht. pantry’et. Lad mig undgå at give detaljer om, hvad jeg mener med det. Til styrbord et skab, der hos mig er en kombination af en masse ledninger, en Wallas bådvarmer og plads til vådt tøj.

I gamle kahytter var der næsten kun ét stilvalg: Mahogni overalt, osse i loftet. Det giver en dejlig mørk tone – huler skal være mørke og have små vinduer om nogle. Så kom, for 20-30 år siden, ideen, som i huse, at tingene skal være lyse. Måske ”hvidpigmenteret egetræ”, som jeg læser i en bådbrochure. Eller helt hvidt laminat. 

Pantry’erne kom endda i den laboratorium-stil, der også har grasseret i huse. For mig er det rædselsfuldt, måske undtagen i en kapsejladsbåd, hvor alt faktisk er minimalt, ikke kun design-minimalt. Derudover blot malet eller gelcoated og så gerne så hvidt, at man kan finde skidtet i mørket. 

Min "Bus Two" er her hverken enten eller. Mahognifiner på skotterne, men hvid plastic i loftet. Jeg har glemt navnet på den slags, ca. 5 mm tykt, blødt plasticmateriale, der er klæbet på og nu, fandens, falder af her og der. Men det mest særlige i ekspeditionsskibet, som jeg ikke har set i andre både, men må findes, er et klart 70’er look. 

Dette look indebærer en glæde ved farverne f.eks. den lyst irgrønne plastichåndvask på toilettet. En herligt uhyrlig farve fra en tid, hvor man turde noget. Jeg så håndvaskefarven i en tysk testsejlads-artikel (om gamle både, i dette tilfælde en LM 27) nærmest undskyldt over for de stakkels tyskere, der i dag også er meget til det iskolde laboratorie-look i møblering eller til det totalt bastante, nærmest klunketidslook, f. eks. med de i DK så omtalte kakkelborde. 

70’er looket gælder også de to oprindelige lamper, ikke nogle pseudo sølamper her, i messing f.eks. De er i en lys orange (se topfoto). Dem hæger jeg om. Vil ikke sælge dem for penge (men bådudstyrsforretninger og kvinder kan prøve med andre betalingsformer). De har fået LED-pærer i sig. Jeg har suppleret dem med omsyede orange gardiner fra mit sommerhus i 70’erne.

Jeg har sjældent set billeder på væggene i sejlbåde, slet ikke malerier. Hvorfor dog ikke? I gamle dage var der konge- og dronningebilleder i færgerne. I huler hører sådant med. Jeg er ved at finde nogle passende. 

Hyggearbejde i kahytten, blogger Larsens tilflugtssted og hule. Vinen er dog drukket ud. Bordet er bloggerens eget bidrag til kahytten. Det er han stolt af. Der var af ukendte grunde intet i forvejen. Foto: Bøje Larsen

Min hyggelige kahyt minder mig om Martin. Han er ejer af Dansk Sejl og Motor. Der var engang et sejltidsskrift, der hed det, men det er væk nu. Han sælger både og har sammen med kompagnonen to vinteropbevaringshaller og en butik i Brøndby Havn samt et net af mere eller mindre fastansatte, kontakter og freelancere. Her købte jeg i foråret "Bus Two". 

Jeg har kun godt at sige om Martin. Det er meget at sige fra en person (mig), der ellers har en helt ubegrundet forhåndsskepsis over for brugtbils-, og derfor også brugtbådsforhandlere. Faktum er, at de må arbejde endnu mere for at overleve i et marked, hvor det nok ikke bare er mig, der har sådanne irrationelle forhåndsholdninger. 

Prisen på båden var rigtig. De øvrige ting, han skulle lave ved båden, blev lavet ok og til en helt rimelig pris. Jeg fik lov at bo i båden på hans plads i flere uger, mens den blev klargjort af mig og hans folk, og jeg blev, sagde Martin på et tidspunkt, næsten en af familien. 

Som i alle nye og små firmaer går det over stok og sten, især når alle kunderne er der og vil ha’ det hele her og nu (i det tidligere forår i bådbranchen); så kan det være, at man nogle gange skal minde butikken om, hvad butikken har lovet, og hvad den overhovedet har gang i. Jeg har haft min egen småvirksomhed, så jeg ved det. Men som sagt: Martin er mere end ok. Jeg vil gerne købe (endnu) en brugt båd af denne mand, uden dog at ville love at aftage hele lageret.

Bådannoncer til kvinder 

En af hans mange styrker, jeg har lagt mærke til, er, at han er god til at skrive bådannoncer. Det er en skriftlig genre, der ligner hussalgsannoncer, som læseren sikkert også kender. Husannoncerne har en kombination af tekniske oplysninger (størrelse, tilstandsrapport, indretning) og lyrik. 

Klassiske bådannoncer har næsten udelukkende til den ”mandlige synsvinkel” (med gåseøjnene mener jeg det, som man firkantet og fordomsfuldt kan antage er den mandlige købers synsvinkel, selvom de jo osse er drømmere). Dvs. det er de tekniske oplysninger, der dominerer: Bådens type, størrelse, motor, motorstand, udstyr, pris. Selvfølgelig vigtigt. 

Men nyere husbeskrivelser tilføjer som sagt gerne noget lyrik - om den strålende beliggenhed, de mange ture man kan gå med familien, naboerne, roen, naturen, charmen, at der er hav-kig, dvs. at når man står på en skammel på den øverste etage, kan man svagt ane noget vand etc. Det har Martin fattet. 

I hans annoncer kan man ”sejle mod solnedgangen” i denne båd eller foretage de ”drømmerejser" jorden rundt, man altid har drømt om. Hans særlige speciale er dog det, jeg vil kalde den ”kvindelige synsvinkel”. Mere end halvdelen af hans tekster angår ofte kahytsindretningen, hynderne og skabene (som ikke koster halvdelen af en motorrenovering at lave om). Her får den ikke for lidt. 

Her er et eksempel:

”Yderst velholdt - 1 ejers - lækker dæksalonudgave af [ZZ]-båden. Masser af lys fra de store vinduer og fantastisk indretning har gjort denne model til en af de meget populære versioner ….. Stort cockpit med dobbelt ratstyring og stort teakbord giver plads til 8 personer til hygge. Stor sprayhood og kaleche sikrer, at båden kan bruges hele sæsonen [beskyttet-bolig-synspunktet vinder hos kvinder og gamle mænd, BL].

Nedgang til flot og lys salon med stor pantrysektion, hvor du finder komfur med ovn, køleboks og dobbelt vask. Modsatte side er kortbordsløsning og adgang til toilet. I [ZZ]-versionen med vaskemodul og brusehjørne. Agterkahytten er noget helt for sig selv. Kæmpe dobbeltseng med virkelig god plads til mindst 2 voksne [Min kursivering. Er der nogle, der har ligget 2 eller flere voksne i en dobbeltseng i en båd på hårdt kryds?, BL]. 

Luft og lys leveres fra de små vinduer ud til cockpit. Fremme er yderligere dobbeltkøje ligeledes i aflukket kahyt. Masser af skabsplads og fine løsninger og detaljer er, hvad du finder i denne fine [ZZ]-båd… men ståhøjden og den lyse salon er det, der overbeviser dig om, at her en noget helt specielt.” 

Det citerede er næsten hele den beskrivende tekst. Der kommer nogle tekniske oplysninger under den. Kan apparatet overhovedet sejle, spørger manden og tier med sit spørgsmål.

Martin har også (over)lånt ord fra arkitekturbeskrivelser. Han svælger i skabsløsninger i stedet for skabe - bordløsninger, kortbordsløsninger, fjernsynsløsninger etc. Jeg fristes i ren obsternasighed til at tilføje ”æggeløsninger”. 

Martins tekster strider mod min tese i disse små skriverier, ifølge hvilken kvinderne ofte er væk fra sejlsport, undtagen de få.

Martin har fundet ud af, at de i hvert fald er til stede, når der skal købes båd. Og hvis de ikke er tilfredse med skabsløsningerne, så er der intet bådkøb. Og hvis det er prisen for at få dem med, så skidt, som min bro-nabo med fiskekutteren sikkert ville sige. Lær af Martin!

Bøje-Larsen, blogger nu for minbaad.dk. Vi håber på flere ord fra LM 27-sejleren.

Læs tidligere blogs fra den beskyttede bolig her og her.