Gå til hoved-indhold
Store både
Ved DM i Fladfisk den 10. og 11. september findes Danmarks bedste til at fange den største bundlevende flynderfisk

Tilmelding til DM i Fladfisk er kommet fint igang

Onsevig Havn lægger den 10. og 11. september endnu engang havn til DM i Fladfisk - på trods af ferieperioden er tilmeldingen kommet godt igang.

Af Jan Kreuz |

Når vi har været returneret på de ventende arbejdspladser en måneds tid, melder sig et efterår med masser af fiskekonkurrencer - eet af de faste holdepunkter er DM i Fladfisk hvor den hyggelige Onsevig Havn huser op imod 400 forventningsfulde fiskere, der dyster efter de eftertragtede titler og præmier. 

Det er 7. gang at DM løber af stabelen - og selvom der kun lige er åbnet op for tilmeldingerne, er der allerede tilmeldt hele 32 både.

Der plejer at være gode præmier at indkassere, hvis fiskeri-heldet tilsmiler dig - den individuelle vinder vandt i 2015 bl.a en Lowrance HDS 7, Gen3 multi-instrument og Team Vinderne vandt bl.a. en Raymarine Autopilot.

Konkurrencen afholdes som fire dele:

1) Team-konkurrence

2) Personlig artskonkurrence

3) Individuel på tværs af arterne

4) Junior konkurrence

Der uddeles DM titler og præmier til følgende fangster:

Individuel Dansk mester: Tungeste fisk i forhold til arten. (omregningstabel) Guld - Sølv - Bronze.

DM Team-konkurrence: Det enkelte båd-team kan indveje en fisk af hver art. Samlet vinder er det team med flest point. Guld - Sølv - Bronze.

Arts Konkurrence: Der uddeles præmier til følgende fangster 1., 2. og 3. tungeste fisk i arterne: Rødspætte, Skrubbe og Ising, samt Pig- /Slethvar.

Junior Konkurrence (under 15 år). Vinder af DM junior konkurrencen er den fisker, der har indleveret den tungeste fisk i forhold til arten.

De glade vindere fra 2015

Resultaterne fra 2015 var:

Individuel vinder: Thomas Hansen, Team Stormen med 80,8 point

Team vindere: Team Rysse med 245,65 point

Junior vinder: Cecillie Aagesen, Team Sille Bob med 54 point 

 

Hver art omregnes efter disse normtal:

Ising: 900g

Pighvar: 3000g

Skrubbe: 1500 g.

Rødspætte: 2000 g.

Eksempel: Ising fanget fisk 584 g Point beregning: 584/900*100= 65 point Den fisk der giver størst pointtal vinder.

Fra Motorbaadsnyt-redaktionen deltager tvillingebrødrene Per & Jan Kreuz - og de vil berette om resultater og indtryk, imens konkurrencen forløber.

Det er muligt at tilmelde sig frem til den 2. september 2016 og det er muligt at finde yderligere informationer om arrangementet her:

www.onsevighavn.dk

content-loader
content-loader
content-loader