Min båd har ligget hos dem i vinters, og jeg har boet i den i deres havn i begyndelsen af maj i år.
Mathis Værft ligger i Ålborg, tæt vest for broerne. Jeg var der ikke af min gode vilje, og før jeg kom, kendte jeg dem ikke. Min LM 27 var
skadet i Limfjorden, og jeg skulle finde et værft. Folk i det fjerne København anbefalede Mathis. Deres ry var nået dertil – ligesom det er nået til mange andre regioner og ”lande”.
Dropper pensionen
Jeg har forsøgt at få stifteren, Niels Mathiesen til, trods sin filosofi, som nævnt i manchetten, at tale om sig selv og sit værft.
Niels er bådebyggeruddannet og har arbejdet som bådebygger i mange lande; USA, Taiwan. I slut ´70erne startede han værftet.
I dag er han senioren, mens sønnen, Kristian, til daglig driver værftet – ikke blot fra en direktørstol, men deltager i arbejdet fra 7 morgen til 7 aften – jeg har selv set det.
Senior kan man finde i kranhuset, men også i begejstret og positiv dialog med kunderne. Han forklarer, at han ikke er gået på pension, for hvad skulle han så lave? Mit arbejde er min hobby, siger han.
Kapsejleren overskrider sit slogan
Der er 15-17 medarbejdere på værftet, fastansatte og typisk bådebyggere. De har været ansat i mange år; Niels siger, at han ikke afskediger. Her laver de alt fra reparationer på lystbåde, der er gået på grund i Limfjorden (god forretningsidé!), bygger kapsejladsbåde one off, til vedligehold for marinen og staten samt laver både til Grønland.
Mange af medarbejderne har samtidig selv både, som de får lov at have på området og arbejde på i fritiden.
Niels er og var ivrig kapsejler i egne både. En af dem har sat rekord Sjælland Rundt, der stod i mange år. Ligeledes i Fyn Rundt.
Men han har også terroriseret de lokale kapsejladsbaner. Hans bedste historie, og som kapsejler overskrider han sit slogan for værftet (ikke prale), er, at han engang i en kapsejlads fra Vilsund til Thisted – 50 sømil - sejlede det på fem timer, i et af sine store enkeltskrogs-flyvepap.
Nordjyder kan godt tale
Da jeg kom til værftet i begyndelsen af maj, tænkte jeg, at medarbejderne var lukkede. Måske fordi jeg trængte mig ind på deres terræn, sov i båden, fik lov at bruge deres baderum, toiletter og parkeringsplads.
Jeg kender godt historien om, at jyder er mutte etc. Men det viser sig, at de efter en tid godt kan tale, at de faktisk er hjælpsomme. Måske er de blot som andre ordentlige mennesker generte.
Noget, der kan få munden på gled hos dem, er dårligt arbejde. F.eks. når de så noget på min båd, som nogle forgængere og måske amatører havde lavet, hørte jeg: ”Sikke noget lort”, selvom de så tog sig i det for ikke at fornærme mig.
Det var deres faglige stolthed. Også når de sagde, at den løsning, jeg foretrak, var en ”fattigmandsløsning” (ikke udskifte starteren, rense den, så den kunne starte og gå i indgreb, en lidt videre udgave af den gamle idé om at banke på den med en hammer).
Igen de faglige idealer. Men de fulgte mit ønske uden protest. Resultatet er en båd, der nu igen ligger i vandet, kan starte og styre og ikke tager vand ind. Hvad mere kan man ønske sig?
Læs med om nogle dage, når Bøje fortæller mere om Mathis Værft – og regningen for arbejdet!
Niels Mathiesen, begejstret sejler og værftsstifter. Bagved nogle af de mange marinemalerier, der pryder kontoret. Niels siger, at han hader moderne strømlinede kontorer - og strømlinede mennesker. Foto: Bøje Larsen
Kort Nyt
