Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kim Gardø Christensen, Ida Marie Baad, Lea Høj og Mikkel Korsby vandt DM i Melges 24 i Skive. Foto: privat

Baad efter Melges 24 DM-sejr: Jeg lærte af Hestbæk

Den dobbelte europamester i 49erFX Ida Marie Baad vandt DM i Melges 24 på Kim Christensens hold, hvor prof-sejler Michael Hestbæk kørte taktikken.

Af Troels Lykke |

Ida Marie Baad ville så gerne have været til OL. Det var et hårdt slag ikke at skulle sejle i Rio. Det har hun aldrig lagt skjul på. Aarhus-sejleren fulgte da også 49erFX-finalen.

Hun blev som os andre nervøse, da Jena og Katja missede timingen til starten i medal race ved OL i Rio.

- Der blev jeg også lige nervøs, men det var mega spændende at se, men samtidig var jeg også jaloux over ikke at være med, der er jo også mange af Marie og mine venner med ved OL, siger Ida Marie Baad, der i starten af oktober tager en snak med gasten Marie Thusgaard om de vil køre en kampagne mere, nu mod Tokyo i 2020.

Hende og Marie Thusgaard surfer en del for tiden. De to er kendte for gerne at vil udvikle sig.

- Lige nu gør vi andre ting, jeg læser erhvervsøkonomi (på Aarhus Universitet, red.) og så surfer vi. Det er sjovt at prøve nye ting, siger den mega ambitiøse sejler.

Hestbæk lærte mig vildt meget

I forrige weekend var hun spilertrimmer til DM i Melges 24 på Egå-skipper Kim Christensens båd, hvor også prof-sejleren Michael Hestbæk var med og tog sig af det taktiske.

- Jeg lærte vildt meget af Hestbæk, noget vi vil kunne bruge i 49erFxeren. Han lægger nogle gode slag også der hvor jeg ville gøre det tit, jeg gav også Hestbæk input til taktikken, og samtidig er Hestbæk god til at melde ting ud til besætningen, fordi han er vant til det fra store både. Kim Christensen var også god til at styre båden, siger den 24-årige Ida Marie Baad til minbaad.dk.

Michael Hestbæk ses her til Extreme Sailing Series i Hamborg, hvor han trænede det danske SAP-hold med Gram-Hansen og Køstner. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader