Gå til hoved-indhold
Mange sejlerskole-elever drømmer om at sejle på sommerferie med familien i egen båd, men vil gerne vide lidt mere om tursejlads, inden de kaster sig ud i det. Foto: Steen Hillebrecht, VSKTur
Mange sejlerskole-elever drømmer om at sejle på sommerferie med familien i egen båd, men vil gerne vide lidt mere om tursejlads, inden de kaster sig ud i det. Foto: Steen Hillebrecht, VSK

Kursus skal hjælpe nye sejlere på vandet

Elever, der har taget duelighedsbeviset, får nu en lettere overgang fra skolebådsundervisning til sejlads i egen turbåd i Vallensbæk. Første hold starter mandag.

Af Sara Sulkjær |

Kurset er oprettet for at imødekomme et ønske fra elever, der savnede en mulighed for at vedligeholde deres nyerhvervede færdigheder og samtidig få mere rutine og opbygge en målrettet viden om tursejlads.

Oplagt overgang for nye sejlere

”Rutine & Cruising" består af en kombination af teori og praktisk sejlads. Det starter med teori-aftener i april sammen med de øvrige deltagere i Vallensbæk Sejlklubs populære Tursejlerkursus. 

Fra maj sejler eleverne en aften om ugen i klubbens Albin Ballad med en erfaren instruktør. Her bliver teorien omsat til praksis, og der bliver masser af sejltid ved roret for den enkelte elev. 

- Vi ser kurset som en oplagt overgang for nyuddannede sejlere, der overvejer på et senere tidspunkt at købe en turbåd eller at melde dig ind i vores Bådlåneklub. Med kurset får man sejlet fast hver uge med instruktør og øver bådhåndtering, havnemanøvrer og så videre, og deltagerne får logget nogle sømil under forskellige vind- og vejrforhold, siger sejlerskolechef Preben Thorndahl fra Vallensbæk Sejlklub i en pressemeddelelse.

Alle pladser er pt. optaget. Du kan dog skrive dig på ventelisten til kurset her

content-loader
content-loader
content-loader