Gå til hoved-indhold
RAND Picnic kan købes for 14.999 euro - eller lidt over 110.000,00 danske kroner. Foto: PR-fotoSmåbåde
RAND Picnic kan købes for 14.999 euro - eller lidt over 110.000,00 danske kroner. Foto: PR-foto

Danske RAND Boats med tre nye modeller på Boat Show

Motorbådsmærke, RAND Boats, præsenterer nu tre nye modeller, som som sejler på el.

Af Sara Sulkjær |

RAND Boats, bosiddende på Nordsjælland, har de sidste tre år specialiseret sig i produktion af håndbyggede, elektriske motorbåde. 

Innovation og bæredygtighed er i højsædet på skibsværftet i Kvistgård, hvor virksomheden det sidste år har produceret både af eksempelvis genbrugte vindmølleblade, genbrugsplastik og bæredygtigt skovbrug. 

I 2017 udforskes bl.a. muligheden for produktion i linned og bio-epoxy som led i at opnå den mest bæredygtige produktionsmetode.

Tre nye på Boat Show

Fredericia Boat Show løfter RAND Boats ligeledes sløret for de tre nye spændende modeller, som i løbet af 2017 skal cementere bådmærket iblandt de mest konkurrencedygtige og innovative på markedet. 

- Alle tre modeller er naturligvis til rådighed med elektrisk fremdrift og opfylder ligesom RAND Picnic de essentielle krav, motorbådsejere har til sikkerhed, effektivitet, distance og pålidelighed, forklarer RAND Boats i en pressemeddelelse. 

Sammenlignet med andre både op til 29 fod tilbyder de nye modellers hydrodynamiske, bølgebrydende konstruktion ud over optimal elektrisk fremdrift ligeledes minimering af benzinforbruget fra en traditionel forbrændingsmotor med op til 50%. 

RAND PLAY 23

Den første blandt årets nyheder. RAND Play er en 23 fods walkaround, der udmærker sig med sit originale interiørdesign og mængder af plads, som er godkendt til 14 personer. 

Den komfortable rygstøtte beskytter mod vind og vejr og skaber en privat zone, når bordet sænkes til en stor solseng. Bag styrekonsollen er en stor chaiselong til tre personer, som også kan omdannes til en solseng.

RAND SPORT 25

RAND Sport er en 25 fods sportsbåd i ”bowrider”-klassen, som er optimeret til vandsport og giver de mere luksuriøse maritime oplevelser med højere hastighed. 

Designet er baseret på topmodellen RAND Leisure og indeholder en stor udendørs bar, toilet, siddepladser i cockpit og bow op til 12 personer, som kan omdannes til solsenge. Det er muligt at få en kahyt i stedet for siddepladserne i stævnen.

RAND LEISURE 29

RAND Leisure er RAND Boats’ topmodel. Ved at genfortolke traditionel motorbådsdesign tilbyder RAND Leisure med sine 29 fod optimeret indretning omfattende bl.a. en ensuite kahyt, en afslappende oversize lounge i cockpittet til op til 12 personer og en stor solseng i agter. 

De tre zoner gør RAND Leisure optimal til overnatning eller til at invitere venner og familie på vandet til drinks og barbecue. Det udendørs køkken og bar giver den ultimative komfort til at blive en hel dag på vandet. 

RAND PICNIC – 2017

RAND Boats’ hidtil største succes, den elegante RAND Picnic, har i 2017 samtidig fået en gennemgribende opgradering, som gør den én fod større og bedre på mange fronter. 

Præstationsopgraderingen gør den yderligere stabil og øger styringskontrollen/manøvreringen ved både lave og høje hastigheder.

Designopgraderingen har gjort det centrale picnicbord og tilhørende siddeområde større og mere komfortabelt, og der er mulighed for at sænke bordet til en fuld dobbeltseng.

Tekniske data på mobilen

Alle RAND Boats’ modeller giver brugerne adgang til de tekniske data på deres mobile enheder. Således er alle data overskueligt illustreret over for sejleren, som bliver informeret med en direkte estimering af, hvor lang en distance eller hvor lang tid båden kan sejle ved en given hastighed. 

Derfor kan sejleren slappe af og have fuld tillid til det højteknologiske informationscenter, som er mere præcist end det, man bruger til benzinmotorer, velvidende at man ikke pludselig er løbet tør for strøm.

RAND Boats har med sit innovative design og hydrodynamiske skrogkonstruktion på kort tid opnået stor efterspørgsel og har på bare halvandet år etableret forhandlernetværk og direkte distribution til slutkunder i både USA, Europa og Australien.
content-loader
content-loader
content-loader