Gå til hoved-indhold
Småbåde
Big Futte med skipper Bjarne Frydenlund Schou på jagt efter havørred i Storebælt

Fynsk trollingbåd med en sikker opskrift

Når Bjarne Frydenlund Schou hopper ombord i Big Futte, er der som regel garanti for fangst - læs med og bliv lidt klogere på hvorfor.

Af Jan Kreuz |

En af ankermændene bag Fyns Trolling Klub, Bjarne Frydenlund Schou har igennem 30 års aktivt bådfiskeri, indsamlet en stor mængde erfaring og videreformidler gerne disse tips og tricks til andre. Motorbaadsnyt har fået lov til at stige ombord på Bjarnes elegante Sessa Tiburon på 20 fod og med en højtydende 90HK Suzuki på hækken.

Man fornemmer en erfaren skipper, der med 30-50 årlige fisketure, gennem årene har indsamlet fangstforøgende metoder og trimmet sin dejlige båd til netop Bjarnes ønskede fiskeri.

Kombinationen af at sejle, bruge elektronikken og så at fiske - er drivkraften for Skipper Schou - nemlig at få båden til at sejle med den rigtige fart og på den rigtige måde, når han fisker efter havørred og laks. Ofte er dette forskellen mellem en succesfuld tur og en nulbon - og i den konstante trimning bruger Bjarne, Lowrance marine-elektronik.

Et kodeord er at finde byttefiskene, dvs. sild- og tobis-stimerne, og fiske intensivt i periferien af disse - og hertil bruges ekkolodsfunktionerne StructureScan og DownScan. De er i dag blevet så gode, at vi stort set kan se, hvad der sker dernede.

I opskriften indgår at bruge instrumenterne aktivt til at finde byttefiskene - her et kig ind i Sessa´ens rummelige cockpitt

Af kortkilder i den 12" store søkortplotter bruges han flere forskellige søkort, Navioinics Platinum til at sejle transport efter og når der fiskes, logger han med Insight Genesis, der er en korttjeneste fra Gofree - der i samspil med Lowrance-instrumenterne kan danne og vise dybde-, bundhårdheds- og vegetationskort. At tjenesten er gratis og kort kan deles med andre, fremhæver Bjarne som ekstra plusser.

Insight Genesis - kortet giver unikt overblik og der kan leges med egne farver for de respektive dybdekurver. Find skrænterne - HER ER FISK!

En anden væsentlig feature er autopilot, både når der fiskes alene og der er brug for en sikker kurs samtidigt med at grejet sættes eller der fightes fisk 

Bjarne har i sine mange år som trollingfisker fanget en del laks over de 15 kg og to af dem er over 20 kg. Den største var på 21,4 kg som vandt den første laksekonkurrence, der var i Karlshamn i 1992. Den anden laks over 20 kilo, var en flot 20,5 kilos laks, fanget på en tur FTK tur til Nogersund i 1995. Af andre flotte resultater kan nævnes at Bjarne i 2010, vandt Guldlaksen i Simrishamn.

Bjarne med Guldlaksen på 16,75 kg.  

Big Futte er en Sessa Tiburon 20”, båden er 5,8 m lang og 2,44 m bred. Båden har masser af fiskeplads og selvom kabinen som følge heraf, er mindre - rummer båden fint mulighed for sammenhængende dages overnatning i båden. 

Grejet sat agter

 

På plus-siden er det vældigt store cockpitt, hvor der er meget fiskeplads. Den sejler fint og på grund af bredden, planer den hurtigt og det er ikke nødvendigt at tilte motoren ned, før der gasses op.

På toppen går den omkring 32 knob, men det vigtigste er for Bjarne er transporthastigheden og her sejler den længst på literen ved ca. 21 knob., og med en brændstofsøkonomi på 0,63 l pr nautisk mil. 

På udstyrssiden er Big Futte rigget op med:

2 x Lowrance HDS 12 Gen 3

Broadband 4G radar

Lowrance HST-WSBL transducer og HDI transducer

Airmar P66 og AirmarTM150

StructureScan LSS1 og to LSS2 på båden.

Suzuki motorinterface, der sender motordata til instrumenterne

Lowrance NAIS-400

Lowrance Link-8 VHF

Lowrance Point-1 antenne

Simrad AP24 autopilot 

Webasto 2000 - oliefyr

Penn elektriske downriggere med hukommelse

Af kommende optimeringstanker har Bjarne Frydenlund Schou 3D transducer og fjernbetjening til autopilot.

 

 

 

content-loader
content-loader
content-loader