Gå til hoved-indhold
Sejlsportscenteret kommer til at huse såvel bådehaller som omklædnings- og undervisningsfaciliteter. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Sejlsportscenteret kommer til at huse såvel bådehaller som omklædnings- og undervisningsfaciliteter. Foto: Troels Lykke

Sejlsportscenteret er cirka halvvejs

Trods indvendigt placerede vinduespartier, flere skæve vinkler og gammelt byggemateriale i jorden holder det internationale sejlsportscenter i Aarhus tidsplanen.

Af Sara Sulkjær |

Selvom vejen ikke har været jævn for projektleder Morten Rasmussen fra NCC, holder Aarhus Internationale Sejlsportscenter tidsplanen her godt og vel halvvejs i forløbet. 

Om ni måneder, i slutningen af marts 2018, skal byggeriet nemlig stå færdigt. Dermed kan sejlsportscenteret stå klar til at byde internationale verdensklassesejlere velkommen til VM i Aarhus i sommeren 2018. 

Skæve vinkler og små detaljer

Gammelt byggemateriale i 7-8 meters dybde har dog skabt bump på vejen, hvorfor NCC har været nødsaget til at lave søgeramning, inden funderingspælene kunne rammes. 

- Hvis vi ikke gjorde det, kunne vi i værste fald risikere, at funderingspælene knækkede, og det er en dyr og besværlig affære, der meget vel kan gå ud over tidsplanen, fortæller Morten Rasmussen til dagensbyggeri.dk.

Byggeriet til 72 millioner kroner har dog også været udfordret af vinduespartier placeret indvendigt ligesom mange skæve vinkler og detaljer har udfordret elementfabrikker såvel som elementmontører. 

Kilde: Dagensbyggeri.dk

content-loader
content-loader
content-loader