Kom ombord på Tucos nye spulebåd fra din egen skærm
Det er nu muligt at besøge Tuco Marines spulebåd fra sofaen. Hop på internettet og gå ombord på båden, hvor du bevæger dig rundt med musen.
Ved hjælp af et nyt 3D præsentationsværktøj kan du komme med ombord på Tuco Marines seneste leverance, en 15 meter spulebåd til fiskefarm-industrien.
Har du adgang til internettet, kan du direkte på skærmen få oplevelsen af at bevæge dig rundt i båden på egen hånd.
- Vi er begejstrede for de muligheder, den nye teknologi stiller til rådighed. Det giver os mulighed for at lade alle interesserede besøge vores både, selv hvis bådene for længst er sat i drift eller leveret til lokaliteter langt fra de nye kunder, forklarer Jonas Pedersen, direktør hos Tuco Marine, i en pressemeddelelse.
Besøg Tuco Marines spulebåd over nettet her.