Gå til hoved-indhold
Når arbejdet forsvinder, mister branchens virksomheder muligheden for at uddanne lærlinge og fastholde svende, og langsomt vil en håndværksbranche med stolte traditioner lukke ned, fortæller Ive.Kort Nyt
Når arbejdet forsvinder, mister branchens virksomheder muligheden for at uddanne lærlinge og fastholde svende, og langsomt vil en håndværksbranche med stolte traditioner lukke ned, fortæller Ive. Foto: Troels Lykke

Værftsejer Lars Ive tordner mod forhadt forsikringsafgift

Folketinget beskatter (med kaskoafgift på både) slæbesteder, sejllofter, værkstedshaller og maskinværksteder ud af landet, skriver Lars Ive fra Jakob Jensens Bådeværft i Børsen.

 

 

Af Troels Lykke |

For en del år siden blev der gennemført en beskatning af både til fritidssejlads. Den havde form af en procentvis afgift på det beløb, båden var forsikret for. (kaskoafgift)

Sejlere blev dermed pålagt en afgift for at kunne dyrke deres idræt. Og de fik intet retur for den afgift, de betalte, det skriver Lars Ive i Børsen

Lars Ive er medejer af Jakob Jensens Bådevæft i København og formand for KDY.

For nogle få år siden besluttede man at øge denne procentvise beskatning. Velsagtens fordi, at når sejlere kunne betale noget, kunne de vel også bare betale noget mere. Men efterfølgende måtte man konstatere, at selvom man havde øget procentsatsen og havde indkalkuleret en øget indtjening, så faldt nettoprovenuet. 

Forklaring findes tre steder

Forklaringen på det overraskende faktum skal findes tre steder.

For det første begyndte bådejeren at underforsikre deres både, da afgiften beregnes på baggrund af forsikringsværdien.

For det andet blev der færre forsikringstagere, fordi flere fravalgte sejlsport og bådejerskab, fordi man skulle betale en afgift, der ofte var to-fire gange højere end selve forsikringen. 

For det tredje begyndte danske bådejere i stigende omfang at sejle deres både til Sverige og Tyskland til opbevaring hen i de ca. syv måneder, hvor der ikke sejles.

Derved kunne de kræve et forholdsmæssigt beløb af den årlige statsafgift retur og betale vinteropbevaring og forbedringer på deres både med tilbagebetalt afgift. Det kan man ikke fortænke dem i.

Problemet er, at man fra statslig side har skabt et system, som i stadig stigende omfang flytter arbejde og indtjening fra danske virksomheder til udlandet. 

Ikke fordi de danske udbydere ikke er konkurrencedygtige på pris og kvalitet, men fordi danske sejlere fornuftigt nok synes, at det er bedre at bruge statsfinansiering på at få opbevaret og klargjort deres både i udlandet. 

Så det giver ikke alene god mening - det er også ganske enkelt.

En stolt branche lukker ned

Når arbejdet forsvinder, mister branchens virksomheder muligheden for at uddanne lærlinge og fastholde svende, og langsomt vil en håndværksbranche med stolte traditioner lukke ned. Samtidig med at man fra politisk hold har iværksat handlingsplaner for Danmark som et foregangsland indenfor maritim viden, håndværk og udvikling. 

Branchenforeningen Danboat har i flere omgange haft foretræde for partier og folketingsmedlemmer, og hver gang har de mødt stor forståelse, men der er åbenbart langt fra forståelse til handling.

Ikke for sent at rette op

Men det er jo aldrig for sent at rette op på en fejl. 

Lad os få en "registreringsafgift" måske baseret på bådstørrelse, og brug provenuet til at oprette et register over både, som vi har det med biler. 

Men vent ikke for længe, for så bliver slæbesteder, sejllofter, værkstedshaller og maskinværksteder på havnene et sjældent fænomen, skriver Ive i Børsen.

Kilde. Børsen

Lars Ive har en hel bådbranche bag sig. Forsikringsafgiften er umådelig upopulær. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader