Gå til hoved-indhold
NAIS-500 henvender sig særligt til lystsejlerne. Foto: PR-fotoUdstyr
NAIS-500 henvender sig særligt til lystsejlerne. Foto: PR-foto

Ny AIS-transponder velegnet til lystbåde

Med et lavt strømforbrug er den nye klasse B transponder, NAIS-500, et oplagt valg til motorbåden. Samtidig kan transponderen forebygge kollisioner i trafikerede farvande.

Af Sara Sulkjær |

Navico-mærkerne Simrad, B&G og Lowrance lancerer nu en ny, komplet integreret klasse B AIS (Automatic Identification System)-Transponder. 

NAIS-500 er for navigation i travle farvande og havneområder. Den er let, kompakt, har en dedikeret GPS-500 antenne og er vandtæt. 

Andre kan planlægge undvigemanøvre

Transponderen har desuden et lavt strømforbrug og flere netværksforbindelser for tilslutning af Simrad NSS-, NSO- eller GO- kortplottere/multifunktionsdisplays samt Simrad RS VHF-radio. Derudover er NAIS-500 også kompatibel med B&G Zeus3 og Lowrance HDS Carbon samt HDS Gen3.

NAIS-500 opfylder samtlige strenge krav for klasse B AIS-transpondere og reducerer risikoen for kollisioner med andre fartøjer. Transponderen udsender egen aktuelle position til andre skibe i området, således at de i god tid kan planlægge en eventuel undvigemanøvre. 

Samtidig er NAIS-500 let at installere og er kompatibel med NMEA 2000®, NMEA 0183®, NMEA 0183 Multiplexing og USB. 

Vital for sikker sejlads

Transponderen er endvidere vandtæt i henhold til IPX7 og fungerer under barske vejrforhold på åbent hav. Grundet dens lave vægt på under 250 gram og det lave strømforbrug på gennemsnitlig 180 mA ved 12 VDC er NAIS-500 ligeledes særdeles velegnet for såvel sejl- som motorbåde.

- At se fartøjer, som er på vej mod dig er lige så vigtigt, som at vide hvor du er og dermed vitalt for sikker sejlads, siger Leif Ottosson, CEO for Navico, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- På grund af de gældende bestemmelser har de fleste kommercielle skibe allerede AIS ombord. NAIS-500 kan blandt andet tilsluttes Simrad kortplottere og multifunktionsdisplay’er og giver således vished om, uanset vejr og vind, at være synlig for den øvrige trafik i området.

Priserne 

Med en NSPL-500 antennensplitter kan den samme VHF-antenne bruges til både NAIS-500 AIS og en fastmonteret VHF-radio.

Se priserne herunder: 

NAIS-500 Class B AIS med GPS-500 antenne: DKK 6444,00

NAIS-500 med GPS-500, NSPL-500, Micro-C kabel & T-samleled: DKK 8292,00

NSPL-500 Antennesplitter: DKK 1844,00

Læs blandt andet mere om NAIS-500 på www.simrad-yachting.com.

content-loader
content-loader
content-loader