Malthe slår 260 Opti-sejlere på Mallorca
Den 14-årige Rungsted-sejler viste klasse i hårdt felt på Mallorca. Interview.
Af Troels Lykke |
Dansk mester i Optimistjolle Malthe Ebdrup fra KDY har gjort det igen, vundet et stort stævne på Mallorca.
I fredags hvor stævnet startede var der perfekte forhold med sol, 16 grader, pålandsvind, og 5-7 m/sek, da 261 sejlere fra hele Europa deltog i stort stævne på Mallorca i weekenden.
Lørdag lignede lidt mere dansk efterår på Øresund med 10 grader, overskydet 4-8 m/s og springende fralandsvind.
Danskere på vandet i 15-16 m/sek.
Søndag blev alle sejladser aflyst, da hele Mallorca var i "gult beredskab" grundet en storm med pust op til 32 knob.
- Danskerne tog dog et par timer på vandet sammen med Holland for træningens skyld, men var dog enige om at det ikke havde været forsvarligt at sende knap 300 både på vandet, fortæller Malthes far Søren Ebdrup, som minbaad.dk har talt med.
Strategi
Om strategien fortæller Søren Ebdrup.
- Strategien var at være med på startlinjen hvor det skete, men sejle relativt konservativt. Herefter være i top 10 ved første mærke, og så sejle sig op herfra, hvilket lykkedes hver gang med god bådfart og gode taktiske beslutninger. En anden ting der blev trænet var den mentale del i at have favoritrollen, og hvad det medfører af forventninger og pres, lyder det fra faderen.
Konkurrencen til stævnet var relativ hårdt. Næst efter VM og EM rangerer stævnet i top 5 efter europæisk målestok.
En glad Malthe på Mallorca.