Gå til hoved-indhold
Det danske hold blev i januar udtaget som ét af tolv hold til Youth America's Cup. Foto: PR-foto Fra venstre: Anders Kjær Kronborg, Stig Steinfurth, Mads Emil Lübeck, Daniel Bjørnholt, Nicolaj Bjørnholt og Christopher Falholt. Fotograf Søren WiegandKapsejlads
Fra venstre: Anders Kjær Kronborg, Stig Steinfurth, Mads Emil Lübeck, Daniel Bjørnholt, Nicolaj Bjørnholt og Christopher Falholt. Foto: Søren Wiegand

Danske Vikings mangler 200.000 kr. til Youth America’s Cup

Youth Vikings Denmark skal have flere penge, hvis de skal til Bermuda til sommer. Nu kickstarter holdet deres crowdfunding-kampagne med fede præmier.

Af Sara Sulkjær |

De unge gutter fra Youth Vikings Denmark er blevet udtaget til at deltage i verdens mest prestigefyldte kapsejlads for unge mellem 19 og 24 år, Red Bull Youth America’s Cup. 

Her skal holdet sejle i højteknologiske både, som bl.a. benytter hydrofoiler, hvor båden ”letter” fra vandet og dermed kan sejle op til tre gange vindens hastighed. 

Lanceringen en forløsning

Der er dog ét problem. Skal drengene sætte kurs mod Bermuda, mangler endnu 200.000 kroner: 

- Vi lancerer denne crowdfunding, fordi det giver hele Sejlerdanmark mulighed for at støtte op om Youth Vikings Denmark. Vores store sponsorer har gjort det muligt for os at indsamle ca. 400.000 kr., men vi mangler fortsat ca. 200.000 kr. for at holdet kan deltage på Bermuda til sommer, forklarer Stig Steinfurth fra holdet i en pressemeddelelse.  

Udover at støtte dansk sejlsport ved at hjælpe holdet økonomisk på deres rejse mod Red Bull Youth Americas Cup på Bermuda i juni, er der fede præmier på højkant. 

- Vi har været ude og finde sponsorer, der leverer de fedeste præmier til vores støtter, siger Anders Kronborg Kjær, der er ansvarlig for crowdfunding, fortsætter: 

- Jeg har arbejdet benhårdt med dette igennem længere tid, så det bliver en forløsning, at vi nu lancerer kampagnen, fortæller han. 

Vind Gleisten-tov 

Til ikke-sejlere er der allerede ved donation af 200 kroner en rabatkode på 50 % til Herning-tøjfirmaet Knowledge Cotton Apparel, der leverer lækkert tøj i økologisk kvalitet. Tøj, som Youth Vikings Denmark vil bære til stævner, events, messer m.m. 

Donerer man fra 350 kroner begynder der at tikke rabatkoder ind til Gleisten-tov fra Riggerne

- Der er forskel på tovværk, og Gleistein er bare bedre, når det skal gå stærkt på de foilende katamaraner, mener sejler Christopher Falholt. 

Hvad enten du vil have chancen for de fedeste oplevelser med DuGlemmerDetAldrig eller blive forkælet med dine nærmeste hos Skallerup Seaside Resort, så giver det mening at støtte Youth Vikings Denmarks crowdfunding. 

Teambuilding med DKsejlsport

Hovedpræmien er et teambuilding event på vandet for ti personer med DKsejlsport. En sjov og lærerig dag på vandet med dine venner, familie eller kollegaer, hvor I får testet jeres kommunikations- og samarbejdsevner af. 

Sidste år havde DKsejlsport mere end 100 virksomheder og 2500 erhvervsfolk på vandet, så man kan roligt sige, at det er et populært koncept. 

Du kan støtte Youth Vikings Denmarks crowfunding-kampagne her

content-loader
content-loader
content-loader