Gå til hoved-indhold
Udstyr
Udstyr
Udstyr
Udstyr

Ny bovpropel fra Vetus er lydløs

Slip for unødig opmærksomhed i havnen med den nye Bow Pro fra Vetus, der samtidig gør det lettere at kommunikere med gaster på dækket. Bovpropellen har en effektivitet på 93 %.

Af Sara Sulkjær |

Vetus har gået stille med dørene under udviklingen af firmaets helt nye bovpropel. Først på verdens største udstyrsmesse METS i november 2017 blev propellen vist frem. Det er, ifølge Christian Glass fra VetusOnline.com, med god grund: 

- Der er tale om en sand bovpropel-revolution. Vetus’ udviklingsteam fik en opgave, som skulle løses: Den skulle have variabel hastighed, den skulle være lydløs, effektiviteten skulle være i top, og driftstiden skulle være længere, forklarer han om projektet. 

Den variable hastighed eksisterer allerede til de traditionelle jævnstrømsmotorer, men det er en løsning med stort energitab, og selv om den vil kunne give den ønskede variable hastighed, ville målet derfor ikke være nået.

Løsningen blev derfor en AC motor (vekselstrøm), der sammen med Vetus MCV motorcontroller giver brugervariabel kontrol ved anvendelse af det smarte joystick. Netop denne løsning opfyldte alle udviklingsmålene - og endda mere til.

Ekstra gast ombord

Messen i Holland blev samtidig Christian Glass' første mulighed for at prøve propellen. En fantastisk oplevelse, fortæller han:  

- Jeg fører joysticket let til siden, og lydløst starter bovpropellen. Jeg øger hastigheden langsomt til max., og selv her er lydniveauet så lavt, at normal samtale er muligt, siger Glass begejstret. 

Herefter reducerede han omdrejningerne og med et let tryk på knappen på enden af joysticket holdtes hastigheden konstant på bovpropellen. 

- Med denne sidste facilitet har du en lille ekstra gast ombord, Vetus kalder det ”Hold-Funktion for Easy Docking”. Jeg har ikke en dækkende oversættelse, men den kan bruges, når man ligger til. Her aktiveres ”Hold-Funktion”, og bovpropellen vil således holde båden mod broen, så du selv kan fortøje, det er simpelthen smart, mener Christian Glass. 

Ubegrænset driftstid

Også de eksisterende ejere af Vetus-bovpropeller er i fokus. Tailpiece, gear og propel i tunnel, er identiske med de i forvejen producerede bovpropeller fra 25-95 Kgf, og det er således muligt at montere den nye BOW PRO på en eksisterende tunnel.

Både nye og allerede kendte Vetus-kunder må dog væbne sig med tålmodighed. Først om et par måneder, i februar 2018, kommer BOW PRO på markedet. Prisen er endnu ikke kendt, men den forventes snart at være tilgængelig.

Skal man tro Christian Glass, er propellen dog i høj grad ventetiden værd: 

- Vetus har med BOW PRO udviklet en sand vinder. En ny bovpropel med variabel hastighed, den er lydløs, ingen kul i motoren, som bliver slidt, ubegrænset driftstid og med en effektivitet på hele 93 %, forklarer han. 

Danmarkspremiere i Nibe

De første herhjemme til at blive introduceret for den nye AC-bovpropel blev Nibe Sejlklub. Mandag den 20. november satte VetusOnline.com kurs mod klubben på deres tur rundt i landets sejlklubber. 

- Man kan sige, at Nibe Sejlklub her blev vært for en vaskeægte Danmarkspremiere, slutter Christian Glass. 

Bovpropellen blev første gang vist frem på hollandske METS for et par uger siden. Foto: PR-foto

content-loader
content-loader
content-loader