Gå til hoved-indhold
Henrik Lund, Jens Meyer og Niels Nielsen fra Dansk Marine Center ses her foran den nye Bavaria 57, der koster fra 3,6 mio. kroner. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Henrik Lund, Jens Meyer og Niels Nielsen fra Dansk Marine Center ses her foran den nye Bavaria 57, der koster fra 3,6 mio. kroner. Foto: Troels Lykke

Bavaria sprænger rammer på Boot med største stand

24 både har Bavaria på deres 3800 kvadratmeter store stand på Boot, der slutter på søndag. Bavaria 57 og Bavaria R40 har premiere. Dansk forhandler er på stedet.

Af Troels Lykke |

Jens Meyer, ejer af Dansk Marine Center i Risskov, var tilstede.

Det var også firmaets nu daglige leder Jens Henrik Lund, samt sælger Niels Nielsen og Pauli Andreasen, som minbaad.dk mødte på Boot i lørdags til verdenspremiere på Bavaria 57 sejlbåd, der koster fra 3,6 mio. kroner

Bavaria Yachtbau satser totalt og er største udstiller på Boot.de i Düsseldorf.

- Vi har 24 både på standen i hal 17. Og her er virkelig mange mennesker på Bavaria World, som vi kalder det. Derud over er der to flerskrogsbåde i hal 15, de kunne ikke komme ind i hal 17, forklarer Niels Nielsen i dag til minbaad.dk.

Bavaria 57 med mere luksus

Om Bavaria 57 siger han.

- Det er en ny linje fra Bavaria, en båd med linjer fra Italien, det er en noget dyrere båd end man før har set fra Bavaria, det er italiensk design og bådene bliver nu hurtigere og vil ligne både fra Solaris og andre kvalitetsbåde.

Og om motorbåden Bavaria R40 lyder det fra Niels Nielsen, man kan fange på mobil 29498143 frem til søndag.

- Det er en bådtype, der ligger sig op af de hurtige britiske både. Designeren er italiensk og har tegnet Princess-både i 25 år.

Bavaria-standen i lørdags, der var flere hundrede mennesker til premiere på to nye både.

Bavaria 57 skal danne mode for fremtidige Bavaria-både.

Bavaria R40 er designet af tidligere Princess-designer.

content-loader
content-loader
content-loader