minbaad.dk
fredag 22. juni

Vestas-skipper taler ud om dødsulykke i Hongkong

Mark Towill svarer endelig på spørgsmål omkring ulykken 20. januar i Volvo Ocean Race, hvor en fisker døde efter en voldsom kollision, hvor en fiskerbåd sank. Vestas-sejlerne fik fiskeren om bord.

Kort Nyt | 02-03-2018 19:16 | Af  Troels Lykke

Mark Towill, hvad skete da i nærmede jer målstregen på 4. ben?

Vi var cirka 30 sømil fra målstregen og jeg var ved navigationsbordet og se på radaren og AIS og talte med med folk på dækket via intercom. Jeg kunne høre tre skibe på AIS: Et kabel skib, som vi havde passeret og der var et skib længere fremme på AIS. Og der var et tredje fiskerskib på AIS, plus en del andre fiskerbåde, men det var de eneste vi identificerede, siger han i en pressemeddelelse fra Vestas 11th Hour Racing.

Hvordan var forholdene? Hvad kunne I se?

Det var mørkt og overskyet, med en vind på 20 knobs vind og en moderat sø. Da vi nærmede os et fiskerskib, som vi havde identificeret på AIS, bekræftede mandskabet den visuelle kontakt. Fiskerbåden var godt fyldt op og gik til styrbord for at holde fri. Jeg så på AIS og kommunikerede kursen til mandskabet, der bekræftede at vi krydsede fiskerbåden, før den forventede forbisejling, var der en kollision vi ikke havde forventet.

Hvad skete der umiddelbart efter kollisionen?

Der skete så mange ting hurtigt. Følgevirkningen fra kollisionen førte os ind i en vending til bagbord, som vi ikke var forberedt på. Alle som ikke var på vagt, kom på dæk. Alle på vores båd var i sikkerhed. Vi tjekkede stævnen og så et hul i bagbord side og gik under dæk for at se til skaden. Vandet flød ind i båden gennem hullet og der var bekymring over en strukturel skade i stævnen.

Hvordan fik i kontrol over vandindtrængningen?

Vi krængede båden til styrbord for at holde stævnen ud af vandet. Sejlene blev stablet i styrbord og styrbord vandballast tank var fuld. Vi kantede også vores køl til styrbord. Vi placerede vores alarm-pumpe i stævnen og pumpede vandet over bord. Båden var svær at manøvre fordi den krængede så meget.

Hvad gjorde du for at få båden under kontrol?

Det tog cirka 20 minutter at få båden under kontrol, og derfra tog vi mod området hvor kollisionen skete. Da vi ankom, var der mange mennesker på en fiskerbåd i nærheden, der lyste mod vandet. Vores første tanke var at de så efter nogen, vi startede straks med at eftersøge. Efter et stykke tid, fandt vi muligvis en person i vandet.

Hvem kommunikerede I med? Fik nogle assistance?

Vi forsøgte at kontakte det andet skib i kollisionen og kontaktede race kontrol (i Volvo Ocean Race). Vi blev opfordret til at søge og redde, vores navigatør sendte straks Mayday ud over VHF på kanal 16 på vegne af fiskerskibet. Der var mange fiskerskibe i området, inklusiv et cruise skib der kunne hjælpe. Alle var på standby.

Mark Towil, skipper på Vestas 11th Hour Racing, forklarer videre.

Vi var endelig i stand til at redde den skadet person i vandet efter flere forsøg. Vi fik ham om bord, og vores læge-ansvarlige startede CPR. Vi kontaktede Hong Kong Marine Rescue Coordination Centre og fortalte at vi havde den skadet person om bord og de bekræftede at der var luftsupport på vej. Han blev ført til Hong Kong hospital, hvor lægerne var ude af stand til at redde ham.

Amerikanske Mark Towill, 29, taler nu ud. Holdet sejler med igen fra New Zealand i Volvo Ocean Race. Starten ud i Stillehavet går 18. marts. Se skaden på VO 65eren her

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET