Gå til hoved-indhold
Læs blandt andet mere om denne Contrast 33 i artiklen.Kort Nyt
Læs blandt andet mere om denne Contrast 33 i artiklen.

Fem billige brugtbåde til tursejlads i den kommende sæson

Den nye sæson står for døren. Drømmer du om at sejle på tur med familie og venner, når termometret igen sætter kursen opad, er her fem sejlbåde til en god pris.

Af Sara Sulkjær |

Det behøver ikke være dyrt at være sejler. En velkendt kliché i diverse sejlsportsmiljøer, men også en påstand, hvortil der findes utallige belæg.

Se bare denne Maxi 77 fra 1973, der står sejlklar til 15.000 kr., og de fire øvrige sejlbåde, der indbyder til sejlads for enhver pengepung. 

Maxi 77 - 15.000 kr. 

26-fods klassiker med fem sovepladser. Ejeren har blandt andet brugt 25.000 kr. under vandlinjen, ligesom der er købt nye hynder til båden, der fremstår sejlklar og er velegnet til nye sejlere.   

Nuværende ejer ønsker en hurtig handel, da han har købt større båd. 

Se båden på Den Blå Avis her

----------

Bianca 27 - 16.000 kr. 

Har du, med ejerens ord, mod på at ligge knofedt i båden, har du her et rigtig godt tilbud. Til båden medfølger ældre storsejl, rullegenua og spiler samt en ældre Volvo Penta-motor fra 1993. 

Båden fremstår sejlklar, men trænger eftersigende blot til en kærlig hånd. 

Se den på Den Blå Avis her

----------

Sunwind 27 - 49.900 kr. 

Finskbygget båd med stabile og rolige sejlegenskaber, hvilket gør den optimal som begynderbåd. Om læ kan sove fem personer, ligesom der er fin plads i cockpittet. 

I båden ligger ligeledes en Volvo Penta-motor, denne gang dog ti år ældre, fra 1983. 

Se båden hos Tempo Bådsalg her

----------

Scampi 30 - 95.000 kr. 

30-fods familiesejlbåd med nyere sejl og nyt komfur. Her er ikke blot tænkt på at skabe rummelighed under dæk, men bådens sejlegenskaber er også prioriteret højt.

En længere udstyrsliste følger med båden, herunder kan nævnes autopilot, kortplotter, cockpittelt og vinterpresenning. 

Se båden hos Yachtbasen her

----------

Contrast 33 - 169.9000 kr. 

Nyt varmeanlæg fra 2016 samt nyere hynder, ror, ovn og varmeanlæg fås i denne rummelige, svenskbyggede sejlbåd. Båden er med to kahytter, henholdsvis i stævnen og agter, samt større U-sofa. 

For omkring 200.000 kr. handles denne bådtype typisk brugt, hvorfor her er mulighed for at gøre en god handel. 

Læs mere hos mitbaadmarked.dk her

content-loader
content-loader
content-loader