minbaad.dk
onsdag 12. december

Torqeedo Travel, som med et integreret lithiumbatteri er en suveræn løsning til mindre sejlbåde, joller og tenderbåde. Foto: Torqeedo.

Se nye elektriske bådmotorer fra Torqeedo under VM i Aarhus

Under VM i Aarhus vil Torqeedo og Solbaaden.dk udstille et bredt udvalg af fremtidens miljørigtige motorer. Udstillingen kan findes på Fiskerivej 1 i Aarhus.

Kort Nyt | 03-08-2018 09:49 | Af  Maria Ravn Jürgensen

Frem til den 12. august er der masser af sejlsport at se på i Aarhus, når verdenseliten kæmper om Verdensmesterskabet i de 10 olympiske klasser. Udover sejladserne er der også meget andet spændende at kigge på.

Tyske Torqeedo har blandt andet indrettet et showroom på Fiskerivej 1. Udstillingen køres i samarbejde med den danske forhandler og service-partner, solbaaden.dk.

Bredt produktprogram

- Torqeedo er på verdensplan absolut markedsledende med over 70.000 solgte elektriske motorsystemer til både. Deres produktprogram dækker fra de helt små fine ting til kajakker med mere, og så helt op til de rene kraftværker, der matcher 80 HK forbrændingsmotorer. Det er højkvalitetesprodukter, og der udvikles og forbedres hele tiden på deres motorer, fortæller Henry Thomsen fra solbaaden.dk.

Boom i salget

Salget af Torqeedo i Danmark er boomet kraftigt de sidste to år, kan Henry Thomsen berette

- Faktisk har solbaaden oplevet en stigning på cirka 300% i salget fra 2016 og til i år. Men potentialet er endnu større, fortsætter han

- Derfor glæder det mig også, at det lykkedes at få Torqeedo med på at lave denne udstilling på et tidspunkt, hvor rigtig mange sejlere og sejladsinteresserede kommer til byen, afslutter Henry Thomsen.

Torqeedo showroom har åbent hver dag indtil d. 12. august fra kl. 10.00-12.30 og igen fra 13.30-18.00 på Fiskerivej 1 i Aarhus.

Se mere om Torqeedos motorer her.

Torqeedos pod-motorer til sejlbåde. Foto: Torqeedo.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET