minbaad.dk
torsdag 16. august

Smilene var store efter 49erFX'ernes førstedag ved VM i Aarhus. Foto: Troels Lykke

Ida og Marie: Vi tør trykke til i trapezkrogen

Danskerduoen har fået en flot start ved VM, hvor de drager nytte af deres kendskab til de skiftende forhold på Aarhusbugten.

Kapsejlads | 04-08-2018 16:20 | Af  Sara Sulkjær, Aarhus Ø

En prik i første sejlads. Et scenarie, som 49erFX-sejlerne Ida Baad og Marie Thusgaard næppe turde drømme om. 

Ikke desto mindre blev scenariet til virkelighed, da danskerduoen lørdag eftermiddag for første gang krydsede startlinjen ved VM i Aarhus. 

Modig sejlads 

En fremragende start for sejlerne, der med en efterfølgende 16. og 3. plads ligger på en samlet andenplads i deres fleet. 

- Det handler om at turde trykke til, at hænge langt nede i krogen, helt nede ved vandet. Det er her, man skal være særligt opmærksom på vindforholdene, for man kan hurtigt blive presset ned, hvis vinden dropper, fortæller Marie Thusgaard efter dagens sejladser til minbaad.dk. 

Faktorer, der blandt andet fik betydning i første sejlads, hvor Ida og Marie startede midt i feltet, men gradvist sejlede sig op for til sidst at være helt i front.  

Undgår panik

Også hjemmebanefordelen blev afgørende i dagens svære, vestlige vind. Forhold, der betød, at vinden i løbet af sejladsen sprang hele 50 grader. 

Dermed var det ikke bådfarten, der blev afgørende, men i højere grad de mange vindspring, der konstant rammer bugten:  

- Vi ved, at det er sådan på Aarhusbugten, og bliver derfor ikke frustrerede, hvis vi pludselig ligger forkert. Jeg kan forestille mig, at der kan opstå noget mere panik på nogle af de andre både, forklarer Ida Baad. 

Se resultaterne fra VM her

Ida og Marie er her på vej i havn efter dagens tre sejladser. Foto: Sara Sulkjær

Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby lå længe helt i front i sidste sejlads, men blev dømt for tyvstart. Sagen er nu på vej til en jury. - Det er mega svært at sige, hvad udfaldet bliver, forklarer sejlerne. Foto: Troels Lykke

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET