Volvo: Sjette ben bliver uden Vestas
Vestas-teamet må strege endnu et ben efter kollisionen med en fiskekutter. Som ved grundstødningen i 2014 er det igen Persico, der skal reparere VO65'eren.
Det 6100 sømil lange sjette ben fra Hongkong til new zealandske Auckland bliver uden Vestas-båden på startlinjen. Det skriver Sail-World.
Det er fortsat skaderne efter den fatale kollision med en fiskerbåd for 14 dage siden, der sætter en aktiv stopper for holdets videre sejlads.
Fragtes til Auckland
En ærgerlig ulykke for Vestas-holdet, der ved Volvo Ocean Race 2014-15 ligeledes kom i problemer, da de endte på et rev nær Mauritius. Dengang var det italienske Persico, der forvandlede båden fra vrag til en hurtig kapsejler.
Det er derfor med god grund, at dansk-amerikanske Vestas atter har lagt VO65'eren i hænderne på italienerne. Et hul i bagbord sides fribord er blandt andet på to do-listen for bådebyggerne, der trods alt står over for en noget mindre opgave end i 2014.
Samtidig skal VO65'eren fragtes til Auckland, hvorfra det syvende ben starter 18. marts. Ifølge Sail-World kan båden allerede være på vej.
Volvo-både på charmeoffensiv
Den øvrige Vestas-fleet er i øjeblikket i kinesiske Guangzhou til ære for storsponsoreren Dongfeng, hvis team i øjeblikket ligger på en samlet andenplads.
Mandag vender bådene tilbage til Hongkong for at forberede sig til sjette etape, der starer 7. februar.
Kilde: Sail-World