minbaad.dk
søndag 18. november

Ankeret er nu kastet ud for Young Island på St. Vincent. Foto: Maria Ravn.

Maria på langtur som gast i Caribien: Fra værft til Bounty ø

Minbaad.dk's journalistelev, 19-årige Maria, sejler de næste tre måneder rundt i det caribiske øhav ombord på en 43 fods stålbåd, hvor turen byder på eksotiske og autentiske øer samt livet som langturssejler.

Så sidder jeg her på øen St. Vincent i Caribien, og længes hjem efter alt det danske. Dog ikke endnu, men det er jeg sikker på jeg kommer til i løbet af de næste tre måneder. 

Lige nu er jeg fyldt op med nye indtryk og oplevelser, og jeg er så småt ved at vænne mig til livet ombord på den 43 fods stålbåd Grand Danois.

En følelse af frihed

For lidt over to uger siden rejste jeg sammen med skipper Freddy til øen St. Vincent i det caribiske øhav. Øen er hovedøen blandt de 31 øer som tilsammen danner staten Grenadinerne.

Her på St. Vincent skulle vi klargøre båden, Grand Danois, som skipper Freddy efterlod den for et halvt år siden. Hver vinter rejser han tilbage til Caribien, hvor han sammen med gaster oplever det bedste af Caribien. Og sådan har det været de sidste mange år.

Jeg vil vove påstå, at Freddy kender størstedelen af Caribien som han kender sin egen baghave. Han snakker ihvertfald med de lokale som havde de kendt hinanden hele livet.

I løbet af de to første uger har jeg sammen med skipper gjort båden klar. Der er blevet bundmalet, skiftet vinduer og slebet til den helt store guldmedalje. Og selvom det for to uger siden så sort ud, så kom vi igennem det.

Det var da også to lettede sejlere der så Grand Danois blive sænket i vandet ved Ottley Hall Shipyard, hvorefter vi sejlede ud af havnehullet med en følelse af frihed. Vi kunne jo sejle hvorhen det skulle være.

En stor drøm

Drømmen om langtur har aldrig været fjern for mig. Med en opvækst i en sejlerfamilie, samt 12 års erfaring i diverse jolletyper, følte jeg nu det var tid at prøve kræfter med langturssejladsen.

Det var heller aldrig et spørgsmål om jeg skulle afsted, men hvor jeg skulle hen og på hvilke vilkår. Valget faldt på Caribien, som for enhver langturssejler er en drøm at besøge efter det lange atlanterhavskryds. Den tur har jeg dog stadig til gode.

Jeg har efterhånden vænnet mig til at vaske op når det gynger, rulle ud af sengen om natten og at vaske hår i saltvand. Alt sammen en del af det at være langturssejler.

Bounty øer

Første stop på turen var Bequia, hvor vi kastede anker ud for Princess Margaret Beach, et sandt paradis for sejlere. 

Bequia er det jeg vil kalde en bounty ø. Rundt om os finder vi hvide sandstrande, palmer og kokosnødder, samt utallige katamaraner med britiske chartergæster, som bekræfter mig i at Caribien og langturslivet er en drøm for mange.

Der skulle da heller ikke gå mere end fem minutter efter ankeret var kastet, før en servicebåd kom hen til os. Båden tilbød brændstof, vand samt at hente og bringe vasketøj for en sum penge. 

Man kan virkelig mærke at det er her sejlerne kommer, for med den service, er livet ombord på en båd ikke langt fra livet på et hotel.

Man skal dog ikke længere end et par 100 meter væk fra kysten før man bliver mødt af det autentiske caribiske ø liv, hvor geder går langs vejkanten og man får en følelse af at alle kender alle.

Et ø liv uden lige

Efter et par dage på bequia sejlede vi tilbage til St. Vincent, hvor rige lande som Japan, England og USA har sat sine præg på øen. Diverse stadions, bygninger og havnefronter, sponsoreret af de rige lande, er aldrig blevet færdigbygget og står nu og forfalder langsomt.

Øen har dog bestemt også sin charme, som jeg bliver bekræftet i når jeg kører rundt i de lokale busser, hvor Bob Marley musik er skruet så højt op at det kunne minde om en dansk studentervogn, man kan høre på flere kilometers afstand.

På St. Vincent stiger de første gaster ombord, hvorefter vi for alvor stævner ud mod det caribiske ø liv. Første stop på turen bliver St. Lucia, en nabo ø til St. Vincent, hvor forholdet mellem dem eftersigende skulle være godt.

Sejlerhilsen

Maria

Den 43 fods stålbåd, Grand Danois, som er mit hjem de næste tre måneder. Foto: Maria Ravn.

Efter 12 dages arbejde for at få Grand Danois klar til søsætning, foregik søsætningen med publikum på. Foto: Maria Ravn.

På Bequia er servicen i top med blandt andet denne gule båd som kommer og tilbyder brændstof, vand og at vaske vasketøj. Foto: Maria Ravn.

På gensyn til St. Vincent, som vi rammer igen om en måneds tid. Foto: Maria Ravn.

Det er ikke højsæson for sejlere at besøge Caribien endnu. Foto: Maria Ravn.

Om aftenen nydes den obligatoriske sundowner ofte til sådan en flot solnedgang. Foto: Maria Ravn.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET