minbaad.dk
tirsdag 22. maj

Claus Høj Jensen, Frederik Dahl Hansen og Rasmus Jørgen Andreasen er især gode, når det blæser. Man må veje 300 kilo til sammen i H-båden. Det gør det tre sejlere.

Hvem slår den 8-dobbelte danske mester i H-båd?

Svaret er kort. Ingen. For Claus Høj Jensen og gaster plejer nemlig at vinde. Denne gang starter H-båds Ligaen i Limfjorden, hvor Struer Sejlklub er arrangør. 25 både er klar til start.

Kapsejlads | 07-05-2018 15:04 | Af  Troels Lykke

Limfjorden er blevet et lille H-båds mekka, hvor Thisted Sejlklub og Amtoft Bådelaug i flere år har haft mange deltagere med i H-båds Ligaen.

Struer Sejlklub (se tilmeldte både) er nu også oppe på en lille fleet af H-både, som kan få deres lyst styret i klassebådsrace, når H-bådene fra hele Danmark ankommer fredag den 11 maj.

Stævne profilerer sejlklubben og Struer

Otto G. Jensen, stævneleder fra Struer Sejlklub, forklarer:

- Afviklingen af kapsejladser i Struer er en del af måden, der er med til at profilere sejlklubben, ligesom det er med til at profilerer Struer – Struer som Lydens By –  og en arbejdsgruppe under Struer Kommune – Lydens By er med på sidelinjen.

- Struer kommune støtter således projekterne omkring kapsejladser i Struer økonomisk til stor glæde for Struer Sejlklub – en støtte der gør det muligt at gennemføre sådanne arrangementer.

Her sejles H-båds ligaen

Sidste år deltog hele 52 H-både i H-båds Liga-stævnerne landet over. Stævnerne tæller også som udtagelses-sejladser til verdensmesterskabet Norge, så vil man ud i verden, så er det vigtigt at få nogle point på kontoen:

Vallensbæk Sejlklub 9-10 juni. H-båds Liga stævne i Øresund.

Bogense Sejlklub 5-8 Juli. H-båds Liga stævne, som også bliver kampen om årets Danmarksmesterskab.

Århus Sejlklub 8-9 september. H-båds Liga stævne, som sejles i forbindelse med Århus Festuge Cup, som er et legendarisk klassebåds stævne.

Brejning Baadeklub 22-23 september. H-båds Liga stævne, som også bliver med nordisk deltagelse, da stævnet også er Nordisk Mesterskab.

De dygtigste besætninger, som udtages til Verdensmesterskabet skal til Norge, hvor VM sejles i Sandefjord Seilforening i det sydlige Norge fra den 31 juli til 3 august..

H-bådene slutter sæsonen af på Silkeborg Søerne, hvor Silkeborg Sejlklub arrangere Haarup Mixer Cup, som er et festfyrværkeri i sejlads på søerne og ramasjang på havnen.

H-båds klubben

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET