Kæstel og co. Sjællandsmestre i Folkebåd - 23 både på linjen
Hellerup-hold tog klassens første ranglistestævne. Jægerspris bød igen på sommervejr, grill og Hansen is - og kolde øl, gætter vi på. Kristian Holmgaard og gaster vandt ungdomsliga.
Søndag spejlblankt i flere timer
Søndag blev det til flere timers venten på spejlblankt vand – men da vinden endelig kom, var banelederen på pletten, og vinden blev udnyttet fuldt ud til en enkelt sejlads, før den døde hen igen.
Vinder af stævnet og Sjællandsmester blev de ofte vindende Søren Kæstel, Erik Andersen og Alex Lindegaard i 873 Cirkeline fra Hellerup Sejlklub, 2'er blev John Wulff fra Jægerspris Sejlklub og 3'er blev Erik Køster fra Kerteminde Sejlklub.
Sejlere går ikke sultne i seng i Jægerspris
Den lille aktive Jægerspris Sejlklub, nord for broen ved Frederikssund, havde vanen tro langt op til en god oplevelse både på land og vand.
- På land stod skoven ned til vandet i sin lysegrønne klædning godt til den solbeskinnede bålgrønne fjord. Der bliver altid lagt vægt på, at deltagerene ikke går sultne i seng og selv podiepræmierne bestod af hele oksefileter, fortæller John Egede Olsen fra Jægerspris Sejlklub.
Søndag blev det til flere timers venten på spejlblankt vand. Det blev til en enkelt sejlads søndag. Foto: Ditte Andreasen