Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Arrangører og deltagere ved VM i Aarhus kørte i alt 4000 km på de orange Donkey cykler. Foto: Donkey Republic.

Donkey Republic stillede cykler til rådighed under VM for bæredygtighedens skyld

Under VM i Aarhus blev nye bycykler fra Donkey Republic taget i brug. Donkey stillede 100 cykler til rådighed til arrangører og atleter for at bidrage positivt til CO2-regnskabet.

Af Maria Ravn Jürgensen |

I starten af august løb verdensmesterskabet i sejlsport af stablen i Aarhus. Begivenheden var en af de største inden for sejlsport og det første led i kvalifikationen til OL i Tokyo 2020.

Grønne løsninger kan være billige

Arrangørerne af verdensmesterskabet, Aarhus 2018, havde en ambition om at gøre begivenheden til den mest bæredygtige sejlsportsevent nogensinde. Derfor havde de kontaktet Donkey Republic, den officielle delecykeludbyder i Aarhus, for at lave et samarbejde om at gøre transporten til de forskellige lokationer så bæredygtig som mulig.

Brugen af delecykler udgjorde en stor del af reduktionen af udgifter og CO2 i forbindelse med eventet. Under hele begivenheden cyklede arrangører og atleter rundt på orange Donkey cykler.

- Store begivenheder efterlader ofte et højt CO2-fodaftryk. I modsætning til hvad man skulle tro, behøver det ikke nødvendigvis at indebære høje omkostninger at arrangere en bæredygtig begivenhed. Grønne løsninger er tilmed ofte billigere, oplyser Donkey Republic.

100 cykler til VM

Der er mange muligheder for at nedjustere CO2-aftrykket fra en begivenhed. Den største post i CO2-regnskabet kan tilskrives transport af atleter og deltagere. Det inkluderer transporten til begivenheden og den daglige transport til forskellige lokationer.

Aarhus 2018 var arrangeret af Aarhus by med Klaus Natorp som den hovedansvarlige. Han kontaktede Donkey Republic med et ønske om at skære i transportomkostningerne og CO2-udledningerne forbundet med VM.

Donkey Republic stillede 100 cykler til rådighed til alle arrangørerne, som de kunne bruge ubegrænset i løbet af hele VM. Derudover udarbejdede Donkey informationsmateriale i samarbejde med Aarhus 2018-arrangørerne. Donkey påtog sig ansvaret for tilgængeligheden af cykler, teknologi, support og vedligeholdelse på samme måde som for hele flåden af cykler.

- Donkey Republic gjorde det meget let for os, udtaler Klaus Natorp.

Højt forbrug

De orange Donkey-cykler, som blev brugt under VM, er en del af den nye flåde af bycykler i Aarhus, som har prydet bybilledet siden midten af juni i år. De orange cykler har allerede været på gaden i København siden 2016 og Donkey har oplevet et højt forbrug af deres cykler over de seneste par måneder.

I Aarhus har hver cykel kørt gennemsnitligt tre ture om dagen i løbet af august.

I løbet af Aarhus 2018 blev der foretaget over 300 ture hver dag svarende til 3,6 ture per cykel per dag. Totalt kørte arrangørerne og atleterne over 4000 km på Donkey cyklerne.

God modtagelse

- 80% af turene var på under 2 km, så det ville have været unødvendigt at tage bilen. Tallene bekræfter at det var et klogt valg arrangørerne traf ved at bruge cykler som det primære transportmiddel under Aarhus 2018, skriver Donkey Republic.

- Vores deltagere elsker friheden ved at kunne cykle og at de ikke skal lede efter parkeringspladser. De har taget godt imod cyklerne, de elsker dem, de er lette at bruge og lette at finde, udtaler Klaus Natorp.

Fordelingen af CO2-udledning i procent under store sportsbegivenheder. Grafik: Donkey Republic.

En oversigt over brugen af Donkey cyklerne. Grafik: Donkey Republic.

content-loader
content-loader
content-loader