minbaad.dk
torsdag 13. december

Garmin Panoptix LiveScope er det første og eneste live-scanningsekkolod til lystfiskere. PR-foto.

Garmin tildelt ærespris for Årets Producent og Årets Teknologi

NMEA har for fjerde år i træk tildelt Garmin prisen for 'Årets Producent', og med fem andre priser heriblandt en ærespris er Garmin det mest vindende marineelektronikfirma i 2018.

Udstyr | 09-10-2018 11:53 | Af  Maria Ravn Jürgensen

Garmin er for fjerde år i træk blevet udnævnt til 'Årets Producent' af NMEA, National Marine Electronics Association. Prisen går til det mest anerkendte selskab inden for marinelektronikområdet og givet blandt andet for bedste support og service. Vinderne findes ved afstemning blandt medlemmerne af NMEA.

Prisen beviser dedikationen

Garmin har desuden vundet den eftertragtede ærespris NMEA Technologi Award for Panoptix LiveScope samt fire Product of Excellence Awards i kategorierne GPS-kortplotter (MFD-multifunktionsdisplay), autopilot, multimedie og mobilapp.

Priserne blev annonceret på NMEA Convention & Expo 2018, der blev afholdt i Palm Beach Gardens i Florida den 25.-28. september.

- Vi er meget stolte af at blive hædret af NMEA for både vores teknologi og support af vores produkter til forhandlere og kunder, udtaler Dan Bartel, Garmin vicepræsident for global consumer sales.

- Vores dedikation til at levere førsteklasses hardware, software og support er stærkere end nogensinde. Modtagelsen af disse ærespriser ser vi som et resultat af denne dedikation og som et bevis på, at vi har branchens førende produkter, udtaler han.

Eneste live-scanningsekkolod

Et panel på fire dommere, heraf to medier og to NMEA-certificerede marineelektronikteknikere evaluerede 16 nominerede produkter fra i år, før de tildelte Panoptix LiveScope prisen for Årets Teknologi.

LiveScope, som også for nylig blev udnævnt til 'Best of Show' på ICAST, er det første og eneste live-scanningsekkolod til lystfiskeri. Panoptix giver lystfiskerne revolutionerende live-gengivelse af strukturer, agn og fisk, under og omkring båden.

Rækkevidde på 60 meter

- LiveScope er det første og eneste live, realtids-scanningekkolod til fritidsbrug, sagde dommerne i kategorien Årets Teknologi

- Transduceren har to tilstande: Down og Forward. LiveScope er et innovativt system, der kombinerer scanning- og live-ekkolod til at levere realtidsbilleder af bundstrukturer, agn og fisk. Transduceren kan scanne op til 60 meter under eller omkring båden, selv når båden ligger stille, sagde dommerne.

- Når båden bevæger sig, stabiliserer den løbende ekkolodstrålen for at kompensere for bådens bevægelser, fortalte dommerne.

Fire andre produkter fik priser

Garmin vandt også kortplotter-kategorien for tredje år i træk med GPSMAP 8624, en 24-tommer all-in-one touchscreen med den højeste skærmopløsning på markedet. GPSMAP 8624 kan forbindes til netværk med radar, autopilot, instrumenter, flere skærme, sensorer, fjernsynsmoduler, digital switching, termiske kameraer og meget mere.

I seks år i træk har Garmin modtaget den højeste placering i autopilotkategorien. I år for GHP Reactor 40 Hydraulisk Autopilot med SmartPump. GHP Reactor var Garmins første autopilotsystem med AHRS-teknologi. Systemet er brugervenligt, nemt at installere og indeholder mange nyttige funktioner.

Garmin FUSION modtog for tredje år i træk en pris i multimedieunderholdningskategorien for Apollo RA770 marineunderholdningssystem, der er verdens første marinestereo med touchscreen, har mulighed for Apple AirPlay og indbygget Wi-Fi.

Endelig blev Garmins Active Captain hædret i kategorien mobil-app. ActiveCaptain er en gratis alt-i-en mobil-app til sejlere, som forbinder elektronikken på båden med internettet for adgang til kartografi, softwareopdatering, off-ship planlægningsmuligheder, netbaserede tjenester og meget mere.

Panoptix giver lystfiskerne live-gengivelse af strukturer, agn og fisk under og omkring båden. PR-foto.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET