74-årig mand død efter kran væltede over sejlbåd - søn overlevede
En 74-årig mand har mistet livet, efter en kran mandag væltede ned over en båd i Næstved. Afdødes søn nåede at redde sig selv, skriver TV Øst. Kran kunne ikke bremse.
Af Troels Lykke |
Mandag formiddag væltede en kranvogn ned over en båd i Næstved.
En 74-årig mand og hans søn var ombord på båden, da kranen væltede ud over kajkanten.
Sønnen nåede at komme væk, mens hans far blev fanget under kranen under vandet og omkom, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.
Dykkere og redningsmandskab forsøgte i flere timer at nå ned til manden, men det var ikke muligt.
Kran kunne ikke bremse
Derfor måtte de vente på, at en anden kran kom til stedet for at frigøre båden fra den 30 ton tunge kran, der lå ovenpå den.
- De skal have den her båd løftet op ad vandet, men af en eller anden grund kan kranen ikke bremse og kører videre ud over båden. Sønnen når at redde sig, men faren bliver trukket med ned under vandet på en eller anden måde, siger vagtchef Søren Østervig til TV Øst.
Kilde. TV Øst