Gå til hoved-indhold
Den 20-årige Laser Radial-sejler fra Kaløvig Bådelaug, Anna Munch, har haft et formidabelt 2018. Hende mor var også et kæmpe talent i 470er. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Den 20-årige Laser Radial-sejler fra Kaløvig Bådelaug, Anna Munch, har haft et formidabelt 2018. Hende mor, Mette, var også et kæmpe talent i 470er. Foto: Troels Lykke

Laser Radial-sejler Anna Munch kandidat til Årets Fund 2018

U21-verdensmesteren i Laser Radial er blandt de nominerede til Danmarks ældste idrætspris. I år er det 80. gang, at Dagbladet Politiken hæder årets største talentpræstationer.

Af Troels Lykke |

Årets Fund er landets ældste og én af de mest prestigefulde idrætspriser. Når 2018-udgaven overrækkes den 28. december i Politikens Hus, er det med U21-verdensmester Anna Munch som én af de ti nominerede.  

Den 20-årige Laser Radial-sejler fra Kaløvig Bådelaug har haft et formidabelt 2018.

Munch har længe været kendt som én af de unge kometer på vej frem - og 2018 blev året, hvor hun for alvor foldede talentet ud på  den store scene. Endda to gange med blot få ugers mellemrum, fortæller Dansk Sejlunion til pressen.

Slog til i blæsten

Første gang i juli, da hun ved Laser Radial U21 VM i Gdynia, Polen, slog til i blæsevejret på næstsidste dag - og sejlede sig op i front.

På sidstedagen var presset maksimalt, her viste hun igen klasse med en 3'er i den afsluttende sejlads. Nok til guldet. Det var dansk sejlsports første U21 VM-guld i en OL-klasse siden 2010. 

I august var Anna Munch igen med i førerfeltet, da U21-Radial'erne sejlede EM i svenske Båstad. I en tæt topstrid sluttede Kaløvig-sejleren på sølvpladsen. 

OL-bronzevinder Rindom som træningspartner

Begge topresultater vidner om, at Anna Munch er et navn, der skal holdes øje med i de kommende år.

Og i sin videre udvikling har hun kæmpe fordel af at have én af verdens bedste i klassen, Anne-Marie Rindom, som nær holdkammerat og træningspartner. 

Årets Fund uddeles i samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Dagbladet Politiken. I alt er ti unge talenter nomineret til prisen, der første gang blev uddelt helt tilbage i 1929. 

Flere sejlere har vundet Årets Fund

Flere sejlere har i årenes løb været Årets Fund. Senest i 2014, da 49erFX-europamestrene Ida Marie Baad og Marie Thusgaard modtog prisen. 

Tidligere har Jonas Høgh-Christensen (2003), Kristine Roug (1994), Dorte O. Jensen (1991), Stig Westergaard (1986) og Lasse Hjortnæs (1977) været Årets Fund i dansk idræt. 

Læs mere i Politiken om prisen

Her ses Anna Munch under VM i Aarhus i 2018. Foto: Troels Lykke

Silverrudder vinder German Offshore Youth Awards

Holdet fra Svendborg Amatør Sejlklub, der står bag solo-sejladsen Silverrudder, modtog fredag German Offshore Youth Awards. Ifølge stævneleder Ole Ingemann Nielsen er det første gang, prisen går til en ikke-tysk klub.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites