Langtursblogger Cille hjemvendt til Danmark: Det var det hele værd

Vi er komet hjem. Vi har sejlet over 5000 sømil de sidste to måneder og det føltes helt særligt at tøffe stille ind i Svanemøllen, hvor alle dem vi havde savnet i løbet af de sidste to år, stod med flag, bobler og kram.

To år ude - hvad så?

Og hvad gør man så, når man lander hjemme i Danmark efter to år ude i verden? Ombord på Johanna har vi været spændte på hvilken slags hverdag der venter os, hvilke følelser det vil sætte i gang og om vi altid vil have udlængsel. Det ved vi selvfølgelig ikke noget som helst om endnu.

Lige nu har vi travlt med at lande, at skrive os ind i samfundet igen og at gennemskue hvordan vi nemmest får så meget ro på som muligt, med alle de mange planer og mennesker der venter. Jeg har skrevet lidt om de første par dage her.

Anderledes og helt de samme

Det er ikke nemt. Og det er faktisk vigtigt at sætte fokus på at der venter en udfordring efter en lang rejse. For os fandtes der ikke rigtig noget efter de to år ude i verden. Da vi tog afsted forholdt vi os ikke til at vi en dag skulle hjem og lande igen. Og det er ok. Og det var, for os, den helt rigtige måde at tage afsted.

Men nu er vi her. Og det meste ligner sig selv. Men vi er forandrede. Vi er så helt utroligt anderledes end før vi tog afsted og vi er på samme tid helt de samme. Og hvordan kan det lade sig gøre?

Gøre os umage

Vi er os med en masse ekstra. Vi vil for altid have disse to år til at navigere efter. Hvad er vigtigt for os? Hvordan får vi tid? Hvordan møder vi mennesker? Og hvad er absolut ikke vigtigt for os?

Det er svært at komme hjem. Men det er ok, for vi har alle forudsætninger for at leve præcis det liv vi drømmer om. At tage følelsen af tid med os herhjem. At lære vores børn at selvom de måske hellere vil cruise rundt i klart vand i 30 grader og mødes med andre sejlerbørn, så er det her vi skal være. Ihvertfald lige nu.

Og selvom skærme og telefoner fylder virkelig meget hos børn og unger herhjemme, så må de godt udfordre den holdning og tilbyde en tur i vores dinghy. For hvordan kan man vide at der er andet, hvis ikke man bliver præsenteret for det. Og det virker.

Lige nu tonser drengene rundt med deres venner i den slidte dinghy og de kommer tilbage med røde kinder og grin, næsten ligesom i Caribien. Og følelsen af frihed kan godt integreres i den her hverdag. Vi skal bare gøre os umage.

Det hele værd

Jeg bliver spurgt om hvordan det er at være hjemme? Og om det var det værd, nu hvor en mere firkantet hverdag venter, det økonomiske overskud er væk og vi skal genlære at leve i det her samfund.

JA! Det var det hele værd. Og jeg ville gøre det igen i morgen. På præcis samme måde. Med alt den angst jeg havde i begyndelsen, savnet, bekymringerne, udviklingen, møderne, afskederne og bådbabyen.

Vores tur var helt rigtig for os, og jeg er sikker på, at alle der tager afsted, får skabt lige præcis det frirum og den udvikling de har behov for.

For os ville et år have været alt for lidt, en tur i Stillehavet alt for presset og at blive på denne side af Atlanten alt for kort.

Men det er jo vores familie. Andre sejler kun i et år, skynder sig ud i Stillehavet eller bliver på denne side af Atlanten. Og har lige så fantastiske oplevelser.

Fælles for alle os, der har været ude i den store verden i længere tid med familien er, at det er en omvæltning at lande. Måske en endnu større omvæltning, end det var at tage ud på eventyr. Men hvis man er i stand til netop at bruge turen som rettesnor for hvordan det gode liv for ens lille familie kan leves, så kan eventyret fortsætte. Og tiden, roen og fællesskabet leve videre hjemme i Danmark.

Tag afsted

Vi er ikke eksperter på det her felt. Men vi er efterhånden ret meget eksperter på vores egen familie, vores egen udvikling og hvor vi gerne vil hen. Og det er en fed læring at have med sig. Måske faktisk den største vi har opnået.

Jeg har sagt det før. Men nu kommer den lige igen. Hvis du drømmer om langtur, så gør det. Det sværeste er at tage beslutningen.

Familien Rosentoft har besøgt mange lande undervejs, og havde alle gæsteflagene hejst da de kom hjem til Danmark. Foto: Cille Rosentoft.

Familie og venner stod klar på kajen til at byde Johanna og familien Rosentoft velkommen hjem. Foto: Cille Rosentoft.

Nu ligger Johanna i Svanemøllenhavn, og familien har denne udsigt. Foto: Cille Rosentoft.