minbaad.dk
søndag 22. juli

Fortidens kogger havde en lasteevne på omkring 60 tons. Over Kampen Kogges køl ligger 40 tons til stabilisering. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Kopi af 700 år gammelt handelskib vækker opsigt på Sydfyn

Kopi af gammelt handelskib fra hansestædernes tid besøgte i sidste uge Marstal, Svendborg og Rudkøbing. Skibet er på en større sommerrundfart.

En reproduktion af et næsten 700 år gammel handelskib har i ugens løb vagt opsigt i Det Sydfynske Øhav.

Selvom skibet har en robust, antik udstråling, har det bare tyve år på kølen. Skibets navn er Kampen Kogge, og det drives af en forening i den hollandske søfartsby Kampen.

Minder om vikingeskib

En medsejlende fortalte til Fyns Amts Avis at Kampen Kogge er i gang med en større sommerrundfart. Undervejs har Kampen Kogge i Det Sydfynske Øhav gjort fast i både Svendborg, Rudkøbing og Marstal.

Skibstypen kogge fører et enkelt sejl på en mast placeret midt i skibsdækket. Dette 175 kvadratmeter rektangulære sejl kan minde om det, som dagens efterbyggede vikingeskibe anvender.

Midt i Kampen Kogges sejl er påmalet en del af det lokale byvåben med tre tårne.

Kan sejle for motor

- Vi kan sejle omkring syv knob for vinden, og vi bruger sejlet alt det, vi kan, får Søren Stidsholt Nielsen fra Søsiden, Fyns Amts Avis at vide.

Når vinden ikke mager koggens sejlplaner, kan der aktiveres moderne dieselmaskineri tilkoblet propel. To gange 90 Mitsubishi-heste ligger under de solide egeplanker. Nogle af træerne til skibsbygningen blev i øvrigt fældet i Danmark.

Også andet nymodens har fundet vej om bord i den tyve meter lange kogge. Det er samlet oppe agter på koggens terasse-lignende platform til udkig og navigation. Under dæk er der kahytter, salon og kabys.

Reproduktion

Den foreningsejede kogge blev bygget af frivillige på fire år og er en tætpå-reproduktion af en fundet kogge dateret til år 1340. I dag sejler Kampen Kogge med medlemmer og charteres ud til kortere eller længere ture. Liggende langs kaj tilbyder koggen musik, lettere spisning og foredrag.

Da Kampen Kogge forlod Rudkøbing tidligt lørdag morgen sejlede den til tyske Heiligenhafen, som den nåede sidst på eftermiddagen.

Fire byer har kopier af hansestadtidens handelskib, koggen. Foruden Kampen er det Kiel, Bremen og Wismar.

En lidt større og lignende, men nyere skibstype, karavel, findes i en reproduktion som Lisa von Lübeck, der har dokket hos Ring-Andersen i Svendborg.

Kampen Kogges mast er bygget af en 98 år gammel douglas gran fra Ardennerne. Masten er 22 meter og vejer omkring 2,5 tons. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET