Ungt kærestepar på langtur til Nordnorge - droppede Caribien ti dage inden afgang

Den 30 fod lange Albin Ballad havde bestået sommerens test, dåsemaden var gemt væk under dørken og satellittelefonen, der skulle sende livstegn til familien i Danmark under det kommende Atlanterhavskryds, var indkøbt. 

Drømmen om sejlads under varme himmelstrøg var ikke længere en skygge i horisonten. Kalenderen havde bragt langturen så nær, at 22-årige Astrid Rosa Klitgaard og Theis Bæk Nielsen nu om blot ti dage ville stævne ud af havnen i Thyborøn for at sætte kursen mod syd. 

Men sådan går det ikke. Kæresteparret kigger i stedet hinanden i øjnene - de vil ikke følge i kølvandet på de utallige lystsejlere, der år efter år stævner over Atlanten med kurs mod Caribien:   

- Vi ville ikke derned, hvor alle andre tog hen. Vi gad ikke det tidspres med at skulle fange de rigtige vinde, de overfyldte havne og at skulle betale for at ligge for anker. Dét, der drev os, var gode oplevelser i vores eget tempo, forklarer parret til minbaad.dk. 

Hellere sne end sol på fordækket

Da kalenderbladet viser 18. juli 2017, vender kæresteparret derfor stævnen mod nord. Målet er den norske øgruppe Lofoten, hvor Astrid Klitgaard tidligere har været på højskole. Her er de stadig. Efter en vinter, der med deres egne ord har været værre end vanligt. 

Snestorme har flere gange lagt vejen forbi, alt imens parret, klædt i mormors uldsweatere, har modtaget billeder af sol og sommer fra sejlervenner på Gran Canaria.  

-  Men når de laver en 360 graders selfie, ligger de i en bugt med 117 andre. Her sætter jeg pris på, at vi er mere isolerede, og i stedet kan have naturen i fokus. Vi nyder lige så meget at have en halv meter sne på dækket som at ligge og slikke sol på det, forklarer Astrid Klitgaard og suppleres af kæresten: 

- Når dét er sagt, glæder vi os jo også til sommer. Det bliver dejligt ikke at skulle skovle sne i cockpittet hver dag. Man må ikke tro, at det er ren idyl at bo på en lille sejlbåd i snestorm, understreger Theis Nielsen. 

For sne er der nok af i Nordnorge, hvor temperaturen de sidste måneder har bevæget sig mellem -5 og +5 grader. Men med en god bog i hånden, en varmeradiator fra en norsk genbrugsbutik og muligheder for skiløb og fiskeri skal der mere til at ryste et par ægte nordjyder. 

Et naivt bådkøb

Heller ikke et manglende budget og en begrænset sejlerfaring kunne slå parret ud af kurs, da målet om langturssejlads først viste sig. 

Længe lå drømmen om et sejlereventyr ellers gemt så langt ude i horisonten, at den var umulig at ane. I hvert fald lige indtil den dag, hvor parret satte deres jagtpram til salg og modtog et tilbud om en byttehandel med en Bandholm 24. 

En handel, der, selvom den aldrig gik igennem, formåede at vække parrets sejlerdrøm til live. De ville sejle mod fjerne kyster og opleve naturen på en ny måde. Det førte Theis Nielsen til Sverige, hvor en ældre Albin Ballad søgte ny ejer: 

- Vi var lidt naive. Jeg havde googlet en del og lavet en liste over de ting, jeg skulle huske at spørge ejeren om. Han sagde, at det hele var fint, og det troede jeg på. Han viste sig heldigvis at være en flink, gammel mand, fortæller den unge eventyrer. 

”Stop søde børn”

Et håndslag senere var båden solgt. For omkring 70.000 danske kroner kunne parret føje bådejer til CV’et - uden at have den store viden om, hvordan en sådan sejlbåd skulle håndteres. 

En kammerat med sejlerfaring hoppede derfor ombord på hjemturen til Danmark, mens kæresteparret herefter i bogstavelig forstand begav sig ud på dybt vand, når sejlene skulle sættes. Kun motorbådssejlads i Danmark og Grønland var tidligere skrevet i de unges logbog: 

- En rutineret sejler ville sikkert have rystet på hovedet og sagt; ”stop søde børn”, fortæller Theis Nielsen leende.  

Men det var sådan, nordjyderne ville have det. ’Learning by doing’ har været mottoet fra Theis i efteråret 2017 gav hånd på bådkøbet til i dag, hvor parret med søkort og et koncentreret blik navigerer over skarp klippegrund. 

- Vi har aldrig siddet ved et bord og brugt lange dage på at finde ud af, hvor vi skulle sejle hen. Har vi fundet et sted, hvor der er dejligt, har vi kastet anker, forklarer Astrid Rosa Klitgaard. 

Et isoleret sejlerliv

Og her bliver de gerne liggende i flere dage. Med kalenderen gemt væk under søkort, fiskeudstyr og varme sokker og uden et tidspres overfor havnemyndigheder og passatvinde glider dagene sammen. 

Sådan har det været i otte måneder nu. Måneder, der har givet parret utallige dage sammen i 70’er-båden - for langt fra de kanariske ankerpladser er lystsejlerne få og de lokale ofte det samme: 

- Jeg tror, vi er heldige, at vi trives godt i hinandens selskab. Selvfølgelig kan man have minutter, hvor man ikke kan overskue noget, og hvor man godt kan føle, at den anden står i vejen. Det tror jeg ikke, man undgår, forklarer Astrid Klitgaard, mens Theis Nielsen understreger: 

- Vi nyder det i fulde drag. Det er dejligt at have tid til de ting, vi normalt ikke har tid til. Man kan nemt blive stresset over alt det, man ikke når, i stedet for at glæde sig over det, man når, mener den unge sejler.  

En glæde, som fortsat er eneste faste punkt på parrets dagsprogram. Endnu venter nemlig nogle skønne måneder med snepyntede fjelde og friskfanget fisk til aftensmad, inden parret til sommer sætter kursen mod Danmark og det travle studieliv. 

Theis og Astrid er begge i gang med deres tredje friår efter gymnasiet. Foto: Privatfoto

En sneklædt båd er på ingen måde et særsyn i det nordlige Norge. Foto: Privatfoto

Fiskeri er med til at holde budgettet nede. På de første fire måneder brugte parret blot 8000 kr. sammenlagt. Her er det Astrid med en skreitorsk. Foto: Privatfoto

Langt væk fra hverdagens deadlines er der god tid til at fordybe sig i de tykke bøger. Foto: Privatfoto

Selvom kæresteparret har et par praktiske fædre, der står klar ved telefonen derhjemme, lykkes det at løse de fleste problemer på egen hånd. Foto: Privatfoto