Gå til hoved-indhold
Den finske styrehusbåd Targa 30.1 er både til en fisketur med drengene eller  ferietur med familien. Foto: Troels LykkeTest
Den finske styrehusbåd Targa 30.1 er både til en fisketur med drengene eller ferietur med familien. Foto: Troels Lykke

Test i Aabenraa: Rigtige mænd sejler rå Targa 30.1

Den originale, finske offroader Targa 30.1 giver den berømte Targa-følelse med rå sejlegenskaber, praktiske løsninger, solidt skrog og teakaptering.

Af Troels Lykke |

Finske Targa-både rækker kraftigt ud efter den aktive sejler. Den der har dykkerudstyr med, den der vil fiske eller bare til sejleren, der nyder fartglæden. Og det kan vel og mærke gøres året rundt.

BådNyt/motorbaadsnyt.dk sad lunt og godt inde i den oprejste kahyt på styrehusbåden Targa 30.1, mens oliefyret kørte, mens det var fem grader udenfor.

Sejlerbukserne fik jeg aldrig på, her var tørt og godt, dog fik jeg lidt skumsprøjt på tøjet, da jeg styrede på toppen af den sporty weekendsejler. 

Targa tager ud

Vi mødte ikke mange både på fjorden i Aabenraa. For når andre både sejler ind, går Targa ud, også når det blæser.

Selv med 24 knob kan båden sejle i bølger. Det skyldes den skarpe V-formede stævn, der gør, at stævnen skærer bølgerne, som en kniv gør det i blødt smør.

Sejlegenskaberne løftes også af et stift skrog, der er bygget solidt og med skum i skroget, der gør, at båden er synkefri, men største betydning er dog, at bølgerne næsten ikke kan høres, når skroget møder bølgerne.

Her sejler man ikke i et tyndt yoghurtbære, hvor skroget slår sig i søen, og hvor man kæmper med kondens.

Båden er en sand offroader på vandet, viste testen. Bølgerne stod ud til siden, da vi med over tyve knob planede afsted i krappe bølger, der slog helt op til os på flybridgen. 

Planer ved 15 knob

Med en af Volvo Pentas store motorer, D6-400, planede vi allerede ved 15 knob efter seks sekunder. Båden er nemlig sporty.

Topfarten rundede akkurat de 34 knob for den 5,5 ton finne. Targas egne målinger fortæller, at Targa 30.1eren kan sejle 36 knob.

De fortæller samtidig, at marchfart-området er på mellem 22 og 28 knob. Her bruger båden mellem 1,6 og 1,8 liter per sejlet sømil, svarende til 34 liter diesel i timen og op til 50 liter i timen ved hhv. 2500 og 3000 omdrejninger, mens forbruget ved en topfart stiger til 2,3 liter per sømil, svarende til 81 liter i timen.

Båden fås med tre forskellige seks cylindere enkeltmotorer og tre typer mindre motorer, hvor du har to fire cylindere motor med 225, 260 og 300 hestekræfter.

Med to af de store motorer ryger farten op på 42 knob, hvor marchfart-området er på mellem 23 og 30 knob.

For mig virkede den enlige, store D6-400 hk rigeligt. Der var masser af overskud, når den rev os gennem bølgerne, så vinduesviskerne måtte i aktion.

Motorlyden var svag, da den både er godt isoleret, men samtidig placeret helt agter, hvor man har en helt fantastisk, praktisk adgang, når motoren skal serviceres. 

Rat kan vippes

Man sidder godt og højt i det velpolstrede førersæde, hvor rattet kan vinkles helt bagud, hvis man ønsker at sidde ned, hvor en fodstøtte ligeledes kan slås op, også til to på co-pilotsædt.

Vil man stå op, kan rattet skubbes næsten 90 grader frem, så man kan styre mere optimalt, i en såkaldt helikopterstyren.

Denne feature vidner også om, at sejloplevelsen vægtes højt hos Targa-sejlere. Udsynet er fint 360 grader rundt fra de store lodrette vinduer, der er kun med få blinde punkter skråt bagud i hver side.

Ved siden af finder man et dobbelt co-pilotsæde, der kan vendes om, når man er i havn, så der kan sidde fem personer i den lille kahyt, hvor der er rigelig mulighed for udluftning med to skydedøre og en luge i toppen.

Vil du have endnu bedre udsyn, kan du gå op på den lille flybridge. Her er udsynet unikt, og har man en gast om bord er det et godt sted at styre båden på plads i havnen.

Flybridgen kommer også til sin ret på en sommerdag, hvor man ønsker at mærke vinden, når man planer løs eller blot sejler stile og roligt. Der er tre sæder på flybridgen, så man her kan opnå selskab.

Topfarten nåede op på 34 knob. Den finske båd er en fornøjelse at sejle med masser af kraftoverskud og et skrog som let bryder bølgerne. Foto: Troels Lykke

Båden var savnet

Targa 30.1 kom frem i 2016, og ikke siden 2011 er der produceret en ny Targa i Finland hos Johan Carpelan fra Oy Botnia Marin AB. Et værft, der siden 1976 er kendt for at producere både i høj kvalitet.

Et værft, der er god til at forfine detaljer på deres Targa-bådene. Targa 30.1, der koster 2,3 mio. kroner sejlklar, hvor den blandt andet har som ekstraudstyr, placerer sig mellem Targa 27 og 32.

For værftet handler Targa om design, koncept og kvalitet, forklarer importør Henrik Reese, der har solgt Targa-både siden 1997.

- Driftsikkerheden og den kontante måde at sejle båden på er et must for vore  Targa-købere,  som aldrig er i tvivl om produktet, siger Henrik Reese, der havde solgt denne model til en sej kvinde i Assens.

Konstruktion 

Targa-bådene findes i dag i følgende modeller: 23-25-27-30-32-35-37-39-42-44 og 46. Både, som du kan se på havene verden over.

Targa er nemlig blandt verdens mest solide brands for praktiske motorbåde, hvor man også kan sejle på ferie – også når det blæser. I mange år har der været op mod et års ventetid for at kunne få leveret en Targa, sådan er det også i dag.

Båden, der produceres i Finland, er vakuumstøbt efter de nyeste krav og kvaliteter. Indvendig skrog er skummet  op med polyetherskum, som gør båden synkefri.

Skummet er flammehæmmende og lydisolerer samtidigt, derfor høres bølgerne meget svagt. Båden føles stiv og er i en perfekt balance. Finishen i apteringen er i udsøgt kvalitet. 

Koncept

Targa 30.1 er til weekendture eller længere ture med familie eller venner, for dem der især vil være udenfor, hvilket ses af det store for- og agterdæk. Man kan sagtens gå rundt om båden, hvilket er smart, når der fiskes, men også når man sejler båden i havn.

Om læ findes der fem regulære sovepladser, der kan også sidde fem personer og spise, men pantryet er lille, når der skal laves mad. Båden er også primært til den aktive sejler, der er søstærk som båden, og også tør sejle i hårdt vejr, da båden er skabt til at klare det. 

Vi mener

Targa 30.1 begejstrer hele vejen rundt. Du føler dig meget tryg om bord, og man kan glæde sig over de  praktiske detaljer og den robuste udførsel. Apteringen er virkelig flot udført i udsøgt teaktræ.

Targa er et hot brand i verdensklasse, men heller ikke den billigste 30 fods motorbåd i klassen, med en pris på 2,3 mio. kroner, inklusiv alt udstyr, men gensalgsværdien er til gengæld meget høj.

Det mærkes tydeligt, at værftet også bygger Targamodeller til erhvervsbrug, som patruljebåde til politiet, til taxi-både og redningsbåde blandt andet. 

TARGA 30.1

Længde totalt 10,08 m

Skroglængde 9,19 m

Bredde        3,25 m

Dybgang        0,99 m

Vægt                         5,5 ton 

Vandtank         120 l

Varmt vand 20 l

Holding tank100 l

Dieseltank        600 l

CE-kategori B

Motor på testbådD6 400

Sejles med z-drev

Antal sovepladser5 styk

Motoralternativ, enkelt Volvo Penta D6-330. D6-370 og D6-400

Motoralternativ, dobbelt Volvo Penta D4-225, D4-260 og D4-300

Marchfart område 26–36 knob

Topfart område 32–42 knob

Pris sejlklar fra 2,25 mio. kr.

ForhandlerReese Marin, Aabenraa, www.reesemarin.dk

Værft Oy Botnia Marin AB

PLUS

Meget velsejlende

Tør at sejle – ingen skumsprøjt

MINUS

Lille pantry

lidt mørk forkahyt (flere vinduer kan fås)

Dieselforbrug med en Volvo Penta D6 400

Knobomdrejninger liter i timen

7,512506,6

8,9175019

17.5225028

25275042

36360081

Rattet kører helt uden friktion og det kan vippes næsten 90 grader bagover, i en såkaldt helikopterstyring. På den måde kan man enten stå op eller sidde ned og styre. Fodbøjler til fører- og passagersæde kan skubbes ind og ud og giver et solidt fodgreb.

Salonen er  apteret i en udsøgt høj teak-kvalitet.  Ryglænet på passagersædet kan skubbes frem og tilbage  så det  danner en u-sofa  omkring salonbordet.

Ved siden af styrepositionen er der flere praktiske steder at placere fx kopper. Ved at løfte denne sektion op er der lettere adgang til forkahytten.

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/foeJ7IRoX24" frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>
content-loader
content-loader
content-loader