Gå til hoved-indhold
Store både
Den nye Molslinje katamaran er 109 meter lang. Foto: Austal.

109 meter lang katamaran til Molslinjen er færdigbygget i Australien

Molslinjens flåde får ny katamaran på 109 meter. Færgen blev færdig på Austal værftet i Perth, Australien, og har været undervejs siden april 2017.

Af Maria Ravn Jürgensen |

I mandags blev en færge til 100 millioner dollars færdig ved værftet Austal i Perth, Australien. Den 109 meter lange færge skal nu være en del af Molslinjens flåde.

Austal værftet startede i april 2017 med at bygge færgen, og mere end 450 mennesker blev beskæftiget med jobs.

Færgen kan have mere end 1000 passagerer ombord, 425 biler og kan sejle med en hastighed på op til 40 knob.

Færgemarkedet udviklet sig

Austal værftets administrerende direktør David Singleton udtaler, at det kommercielle færgemarked har taget til i styrke i løbet af de sidste 18 måneder, det skriver The Sydney Morning Herald.

Austal har også påbegyndt opførelsen af en AutoExpress 109 for Fjord Line of Norway, samt den første af to 117 meter trimaraner til Fred. Olsen S.A på de Kanariske øer.

content-loader
content-loader
content-loader