M32: Warrer på tredjepladsen i Aarhus - se Peter Brøgger-fotos
Der sejles lynhurtigt i Aarhus i weekenden, hvor fem M32-katamaraner har lagt vejen forbi. Den danske besætning med Jonas Warrer i spidsen er tæt på andenpladsen.
Særligt engelske GAC Pindar med Ian Williams i spidsen udnyttede de gunstige vejrforhold. Inden de sidste sejladser lørdag ligger teamet helt i front.
To point til nr. 2
Otte point efter følger danske Jonas Warrer, der med sin unge besætning i alt har hentet 36 point.
Dermed er andenpladsen indenfor en overskuelig rækkevidde. Blot to point ligger italienske Vitamina Veloce foran danskeren, der i sidste ende måske kan drage nytte af hjemmebanefordelen på Aarhusbugten.
Sæt kursen mod Aarhus fra kl. 13.00 til 16.00 og følg selv, hvorledes Warrer og gaster kan avancere i tabellen.
Sejladsen er det sidste stævne, inden finalen i M32-serien sejles i Italien i september.
Se flotte billeder af fotograf Peter Brøgger herunder: