Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Viggos Legat er uddelt siden 2015, og har blandt andet hjulpet unge Opti-sejlere til internationale stævner. I år løber Anna Munkholm med æren. Foto: PR-foto
Kapsejlads
En glad og overrasket modtager af Viggo-legatet. Foto: Leon Träger

Ihærdige Anna Munkholm på 11 år modtager Viggos Legat

Sejleren har gennemgået en god udvikling de seneste år, og tog i 2018 skridtet op til A-rækken. Også på land er Munkholm en vinder.

Af Sara Sulkjær |

Usædvanlig dygtig, meget ihærdig og en god kammerat. 

Ord, der sættes på den blot 11-årige Optimistsejler Anna Munkholm Jakobsen, der lørdag morgen kunne modtage Viggos Legat ved Ice Cup, årets første stævne for jollesejlere.

Munkholms glæde smitter

Blot tre år har den unge sejler tilbragt på vandet, hvoraf det seneste bød på oprykning til Optimisternes A-række.

- Annas udvikling som sejler og flair for sejlads er medvirkende til, at Optimistjollesejladsen i Marselisborg ser ud til at få en opblomstring i de kommende år. Hendes glæde og engagement ved at sejle har inspireret, og der er nu igen en god flok sejlere i klubbens Optimistjoller, forklarer bestyrelsesmedlem i Marselisborg, Morten Bigum Johansen, i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for at have Anna som Optimistsejler i Marselisborg. Hun er meget aktiv i stort set alle de aktiviteter, der er i klubbens ungdomsafdeling. Samtidig deltager hun i stævner og fællestræninger i andre klubber, når muligheden er, fortsætter han.

Kan nå langt

Selvom Munkholm endnu har flere år til gode i Optimistjollen, ser fremtiden lys ud for sejleren, der kæmper hårdt på vandet:

- Annas ihærdighed gør, at hun har gode muligheder for at nå langt med sin sejlads.  Det er altid dejligt at være sammen med Anna på havn eller vand for sejlerkammerater og trænere, understreger Bigum Johansen.

Netop fremtiden bliver hjulpet på vej med legatet, der foruden æren består af 10.000 kr., der skal ses som et konkret bidrag til Munkholms udvikling som sejler og hendes mål i 2019. 

Om Viggos Legat

Da Viggo Jakobsen, også kendt som Mr. Optimist, fyldte 100 år, blev dagen fejret med indstiftelsen af »Viggos legat til dygtige Optimistsejlere og til Optimistsejlads i Aarhus« på initiativ af Dansk Sejlunion og Aarhus Sejlklub.

Formålet er at yde et kontant tilskud til udvikling af unge optimistjollesejlere, der sejler i Aarhus Kommune. 

Frivillig bådfører på en RIB under America's Cup i New Zealand?

Kom tæt på begivenheden, når de foilende enkeltskrogsbåde, svæver over vandet i 2021 i Auckland. Nu søger Royal New Zealand Yacht Squadron bådfører.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Kapløb søndag: Kl. 17.00 frigives 450 startnumre til Silverrudder

Går alt som ventet, bliver der kamp om pladserne, når tilmeldingen til 2019-udgaven af verdens største solosejlads åbner søndag kl. 17.00. Forhåbentlig er markedet ikke mættet for solosejladser, fortæller stævneleder Ole Ingemann i interview med minbaad.dk.

Links til andre sites