Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
29er i kæntring i det kolde vand. Klik ude i siden og se flere billeder. Fotos: Jan Nielsen/Harboe Cup
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

410 sejlere kæmpede i Harboe Cup 2019 i frisk vind og regn

Vejrudsigten for Harboe Cup forudsagde meget vind, meget vand og dermed hårdt arbejde for mere end 410 sejlere. Men solskinsbyen, som Skælskør også kaldes, levede næste op til sit navn - udsigter til trods. Få rapport, fotos og resultater her.

Af Troels lykke |

Lørdag blev en ganske flot sejladsdag ved Harboe Cup med vind mellem 4 og 10 m/sek. i Storebælt og i fra middag også med sol og varme, det fortæller den utrættelige stævneleder Claus Møller Christensen fra Skælskør Amatør Sejlklub til minbaad.dk.

Han fortæller videre.

Der blev generelt sejlet mellem 3 og 5 sejladser på alle baneområder, og RS Tera Sport som afholdt deres første officielle DS ungdoms DM var kommet godt fra start. Vinden holdt sig i det sydvestlige hjørne, med deraf følgende gode muligheder for søsætning fra Kobæk Strand.

Mere vind og mindre regn søndag

Natten over tog vinden til og vandet kom også, men fra søndag morgen blev det igen tørt.

Vinden holdt sig i den friske ende med 6-12 m/s, stadig fra sydvest. Det betød at lørdagens strabadser blot blev genopfrisket for de mange sejlere, og endnu en dag med hårdt arbejde måtte begynde. 

For RS jollerne Feva og Tera (SPort og Pro) blev det 2 dage med optimale forhold på Skælskør Nor, hvor de mange danske og svenske sejlere fik kæmpet sig gennem 9 sejladser med frokost på land begge dage. 

Beskyttet farvand til Opti B og C

På Skælskør Fjord fik Optimist B og C  2 dage med frisk vind, men det beskyttede farvand gav gode muligheder for langt de fleste, for at få nogle fine sejladser og erfaringer med hjem.

Agersø Sund ud for Kobæk Strand husede resten af klasserne, som alle også deltager som en del af DS Grand Prix serien.

Der blev sejlet 6-9 sejladser i de mange klasser her, hvor Laser klassen også havde DIF DS DM for Standard og klassemesterskab for flere af de andre Laser klasser.

Regnen kom igen da præmier blev uddelt

Regnen kom først rigtigt tilbage under præmieoverrækkelserne, som i Kobæk var rykket ind hos Kobæk Strand Konferencecenter og i Lystbådehavnen i det opstillede telt.

Stævnet var nr. 49 i rækken af efterårsstævner som Skælskør Amatør-Sejlklub har afholdt i netop denne weekend, og forberedelserne til næste års jubilæumsstævne nr. 50 er allerede i gang.

Harboes Bryggeri er naturligvis med igen og sørger som normalt godt for de mange deltagere, fortæller Claus Møller Christensen.

Se flere superfotos af Jan Nielsen på Harboe Cups facebook side

Resultater

content-loader
content-loader
content-loader