Gå til hoved-indhold
100 mil i Fjorden nyder stor opbakning blandt sejlere og erhvervslivet indenfor sejlsporten, som har bidraget med flere præmier. Foto: 100 mil i FjordenKapsejlads
100 mil i Fjorden nyder stor opbakning blandt sejlere og erhvervslivet indenfor sejlsporten, som har bidraget med flere præmier. Foto: 100 mil i Fjorden

100 mil i Fjorden vil udvikle shorthand-sejladsen i Jylland

Nord- og vestjyderne kan til juni for anden gang sejle single- og doublehanded i Limfjorden. Håbet er, at også de østjyske sejlere stiller til start.

Af Sara Sulkjær |

Ikke kun Silverrudder-sejlerne omkring Fyn, Vegvisir-deltagerne på Lolland-Falster og de medvirkende i One Star Challenge på Sjælland er hoppet med på shorthand-bølgen.

De nord- og vestjyske sejlere har også taget udfordringen op. Blandt andet i den naturskønne 100 mil i Fjorden, der netop skal udvikle single- og doublehand-sejladsen i området: 

- Det er Struer Sejlklubs ønske at videreudvikle denne type sejlads i området. Der er således tale om et udviklingsprojekt, forklarer stævneleder Otto G. Jensen om Limfjordssejladsen. 

Håber på 30 deltagere

En sejlads, der sidste år blev sat i søen med 25 deltagende både på startlinjen. Selvom tallet på mange måder kunne godkendes af arrangørerne, er håbet, at endnu flere i år har lyst til at sætte kursen mod Struer. 

- Vi forventer omkring de 30 deltagere, men hvis antallet fra sidste år holder, er vi tilfredse. Vi håber dog på flere fra den nordlige del af Limfjorden, og hvis der kunne komme nogle fra østkysten, villle det være helt fint, understreger stævnelederen overfor minbaad.dk. 

På vandet kan de jyske kapsejlere se frem til en udfordrende sejlads i flotte rammer, ligesom også hyggen på land er i højsædet. 

- Struer Sejlklub satser på at gøre det til en stor oplevelse for sejlerne at komme til Struer og besøge byen samt deltage i det sociale samvær før og efter sejladsen, understreger Otto G. Jensen i en pressemeddelelse. 

Rykker dato efter Mors Cup

Mens sejladsen sidste år blev afholdt den tredje weekend i juni, må sejlerne i år vente til den fjerde weekend, før den naturskønne sejlads skydes i gang. 

Det skyldes, at Thisteds traditionsrige kapsejlads Mors Cup, der normalt afvikles anden weekend i juni, i år har sat sig på junis tredje weekend grundet årets sene pinse.

For at undgå konkurrence mellem de to Limfjords-sejladser har Otto G. Jensen, Jørgen Dahl Jepsen, Jørgen Dragsbæk og Kim Basland, der står bag 100 mil i Fjorden, valgt at udskyde sejladsen en uge. 

Sejlerne må derfor i år krydse den 21.–22. juni af i kalenderen. Tilmeldingen forventes at åbne i slutningen af januar.

Vegvisir Race er ikke en del af årets Dansk 2Star-serie

Dansk 2Star har fjernet den udfordrende kapsejlads fra 2019-programmet. Manglende opbakning fra sejlerne og et vanskeligt målerarbejde har ført til beslutningen, som ærgrer Morten Brandt, stævneleder i Vegvisir Race.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Designer Stefan Qviberg nåede ikke at få hyldest for Arcona 435

I november døde den dybt respekterede Arcona-designer Stefan Qviberg i en alder af 69 år. Han nåede derfor ikke at opleve, at Arcona 435 fik prisen European Yacht of the Year 2019. Vi taler her med mr. Arcona, Torgny Jansson, der forklarer, hvad man nu gør med båddesignet fremover.

Links til andre sites