Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sådan så det ud i Vesterhavet. Ved Esbjerg gik holdet omkring 16 knob. Foto: Team Hansen
Kapsejlads
Kapsejlads

Hansen-holdet i Elliott 35 SS sejler i Øresund - fik nye oppustelige veste om bord

Torsdag kl. 23.30 ved Hanstholm skrev holdet om grov sø, langs Jylland med 10-12 knob for fok og storsejl. - Alle ok og båden er fantastisk lød men vådt, vådt, vådt, skrev de. Og ved Helsingør i dag fik de friske oppustelige veste om bord, erfarer vi.

Af Troels lykke |

Det tegner lovende for Hansen-holdet fra KDY, hvis de skal slå VO 60eren Nokias rekord fra 1999, på 3 døgn og 8 timer.

De syv mand med Michael Møllmann i spidsen, drøner afsted. Senest er de her ved 14.30 tiden blevet set ved Ven I Øresund, mens det blæste 12-14 m/sek. fra vest.

- Vi mødte dem ved nordspidsen af Ven. Ifølge trimmeren om bord Sofus, så har de haft en god tur. De bommede ved Skagen og har surfet agten for tværs ned mod Øresund. Men det har også været en hård tur. Vi så de smed sig ned et par gange og skar op, da de havde A3eren (gennaker, red.) oppe, forklarer sejlmager Mads Christensen fra OneSails, der har sin kollega, Sofus Pedersen om bord.

Mads Christensen var også ude og aflevere friske oppustelige veste, da vandet der står ind over båden havde fået vestene til at slå sig ud.

- Vi kunne levere vestene ved Kronborg, forklarer Mads Christensen til minbaad.dk.

Holdet skal nu ud mod Bornholm og Christiansø. Herfra bliver det spændende om vinden går nok i nord til at de kan holde Gedser oppe.

Det er nemlig den kritiske del af turen for Elliott 35 SS, der er skabt til at surfe.

content-loader
content-loader
content-loader