Gå til hoved-indhold
Udstyr
Stordrift skal sikre kvalitetsvarer til laveste pris, hurtigst og med den bedste service, fortæller elektronikeksperten, der i forvejen findes på Amager. PR-foto
Udstyr
Jens Juul fra Marinetorvet satser nu også midt på Sjælland.

Marinetorvet åbner ny kæmpe maritim butik på Midtsjælland

Et af landets største showroom med marineelektronik, bredt sortiment, ekspertviden, mærkevarer og lave priser skal sikre succes i Marinetorvets nye kæmpe butik i Haslev på Midtsjælland, fortæller ejer Jens Juul fra Amager i København.

Af Troels Lykke |

De seneste år har en stribe danske butikker med bådudstyr måtte bukke under i konkurrencen med udenlandske netbutikker og store byggemarkeder, der sælger billige varer uden rådgivning.

Men nu blæser vindene den anden vej i Haslev på Sjælland, hvor Marinetorvet åbner et nyt kæmpe marinecenter med bådudstyr til lavpris.

Vi tror på dansktalende eksperter til sejlerne

Det bliver spændende at se om konceptet med højt serviceniveau, bredt sortiment og lave priser kan holde. Ejeren Jens Juul er optimistisk:

- Vi tror på, at det danske bådfolk sætter pris på at kunne få råd og vejledning af en dansktalende ekspert både før og efter købet.

Hos Marinetorvet er man dog også fuldt opmærksom på, at butikken skal være mindst ligeså god og billig som konkurrenterne.

Derfor har Marinetorvet også en klar strategi om, at stordrift skal sikre kvalitetsvarer til laveste pris, hurtigst og med den bedste service.

Landets største showroom med marineelektronik

Marinetorvet er de seneste år blevet et naturligt sted at handle elektronik til båden – både i den lille butik i København og på internettet.

I de nye store lokaler på næsten tusinde kvadratmeter i Haslev er det blevet muligt at fremvise og demonstrere endnu flere instrumenter.

I samarbejde med producenter fra bl.a. Garmin, Lowrance og Raymarine har Marinetorvet etableret det, som bliver Danmarks største udstilling med marineelektronik, lover Marinetorvet.

Alle instrumenter er installeret og kører live, så kunderne kan afprøve stort set alle søkortplottere, fishfinders, autopiloter, radar og specialskærme, som findes på markedet.

Kig hos Marinetorvet før eBay

For at bådejerne i Danmark forsat skal kunne handle i specialbutikker har Jens Juul en klar opfordring: ”Kig hos os før eBay!”.

Med fokus på storindkøb og egen produktion af alt fra redningsveste og maling til batterier og påhængsmotorer vil Marinetorvet sikre, at danskerne kan handle til mindst ligeså favorable vilkår som i udlandet eller hos byggemarkederne.

Men det kræver, at kunderne bakker op om idéen og kigger forbi en af Marinetorvets butikker eller hjemmeside, når der skal indkøbes nyt udstyr til båden. Sker det, lover Jens Juul, at der også om ti år findes danske specialbutikker med bådudstyr.

Stor åbningsfest i april

Marinetorvets butik på Grønlandsgade i Haslev åbner den 1. april med et brag af en åbningsfest i en hel uge.

Butikken vil bugne af tilbud på alt slags bådudstyr, og produkteksperter fra store leverandører og grossister såsom Hempel, Garmin, Baltic, og Palby Marine vil være til stede og tilbyde gratis råd og vejledning.

Find adresse og mere info på marinetorvet.dk.

Ældre H-båd sprøjtes til højglans med Awlgrip-maling som superyachts bruger

Det er ingen tilfældighed, at Awlgrips GH-maling bruges til superyachts. Det er nemlig utroligt stærkt og hårdt og dermed svært at ridse. Samtidig har malingen et ekstremt UV-filter, det skinner og kræver næsten ingen vedligeholdelse. På Horsens Yachtværft får en H-båd Awlgrip i cockpit og på dæk.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites