Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Magnus har atter bevist at han hører til i toppen af det danske optifelt. Foto: Jesper Heegaard.
Kapsejlads
Foto: Jesper Heegaard.
Kapsejlads
Foto: Jesper Heegaard.
Kapsejlads
Foto: Jesper Heegaard.
Kapsejlads
Foto: Jesper Heegaard.

Magnus Heegaard fra Egå vinder Opti-udtagelse til VM i suveræn stil

13-årige Magnus Heegaard, Egå Sejlklub, har i Store Bededagsferien igen vundet udtagelsen til VM i Optimistjolle. Selvom Magnus er kronisk lungesyg, vandt han ranglisten uden at sejle det sidste stævne, da han skulle konfirmeres. VM deltager han dog ikke i.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Magnus Heegaard har en kronisk lungesygdom, som betyder, at han kun har 21% lungekapacitet, og alligevel præsterer han på allerhøjeste niveau.

Sygdommen, som Magnus fik, da han var ét år gammel, har store konsekvenser for ham og resten af familien. Der er rigtig mange forhold, der skal planlægges og overvejes i løbet af en sejlersæson, også i dette tilfælde med dette års udtagelse.

Kæmpe dilemma

Det glædelige er, at Magnus Heegaard de senere år har vist sig som et kæmpe talent, selvom han har dette handikap med lungerne.

Det er tredje gang, Magnus kvalificerer sig til VM, og anden gang han vinder kvalifikationen.

Men nogle gange kan han komme i situationer, som bringer ham i et kæmpe dilemma som denne udtagelse, hvor han må blive nødt til at melde afbud.

Tager til EM

VM, som i år foregår på Antiqua i Caribien, hvor luftfugtigheden forventes at være i den ekstreme ende af skalaen, bekommer ikke den kronisk lungesyge Magnus godt.

Endvidere har han ikke tilladelse til at flyve oversøisk på grund af hans lave iltning af blodet.

Magnus er således blevet nødt til at bytte sin VM-udtagelse til en EM-deltagelse, som i år foregår i Bretagne, Frankrig, hvor klimaet forventes at passe bedre til ham.

Således har Magnus kun deltaget i VM sidste år, hvor mesterskaberne foregik på Cypern. Tidligere har han meldt afbud til VM i Thailand og nu Antiqua.

Blev konfirmeret

Det er også bemærkelsesværdigt, at Magnus Heegaard har vundet udtagelsen for anden gang og denne gang endda uden at sejle det sidste udtagelsesstævne i Store Bededagsferien.

Det kunne han gøre, da han i suveræn stil vandt det første udtagelsesstævne i Kaløvig, og da han skulle konfirmeres i Store Bededagsferien, kunne han modtage godtgørelse for hele weekenden.

En lidt besynderlig situation at stå i, da OCD i år havde skåret udtagelsen ned fra tre til to stævner.

Heldigvis ligger der mange spændende stævner resten af sæsonen, som både Magnus og resten af de danske Optimistsejlere kan deltage i.

Resultaterne fra udtagelsen kan ses her.

content-loader
content-loader
content-loader