Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Doublehandsejlere fra Nantes til Kalundborg i nyindkøbt Landmark 43

De erfarne doublehand-sejlere, far og søn, Ole og Martin Maredin fra Kalundborg Sejlklub, har solgt deres X-43 og byttet den ud med en Landmark 43, der sejler hurtigere på læns. Her er Martins første beretning fra turen i Biscayen og Den Engelske Kanal, hvor der kan være barsk sejlads.

Af Troels lykke |

Vi havde X-43'eren til salg i cirka to år, og solgte den lidt pludseligt i december 2018. X’eren gav os mange gode oplevelser, forklarer Martin Meredin til Minbaad.dk. Han fortæller videre:

Båden var yderst komfortabel, men knap så hurtig ned ad bakke for sejl. Vi har nu købt en Landmark 43, som for os er lidt et ’’in between’’-projekt, idet det mest er både i stil med Arcona 435, vi søger.  

I november 2018 var vi i Nantes første gang for at se Landmark 43’en hos en mægler, bådtypen kendt fra kapsejladsbaner i Danmark samt resultater fra ORC med mere.

Efter fire måneder med lidt forhandling købte vi båden primo april, og vi har nu begyndt hjemsejlads mod Danmark, Kalundborg.

Redningsflåde AIS, PLB og Epirb

Vi har fokuseret en del på sikkerheden forud for hjemtransport, det vil sige, at vi ikke vil gamble på, at bådens egen redningsflåde var up to date, så vi sendte vores egen til Frankrig (redningsflåde er farligt gods på et fly = dyr bagage!). 

Endvidere har vi AIS ombord, PLB m. AIS i redningsveste, samt Epirb, som er venligt udlånt af en bekendt.

Far og jeg lagde ud fra Nantes ved udmundingen af Loirefloden i almindeligt forårsvejr blandet skydække og omkring 14-16 grader, herefter mod Saint Marine i god medstrøm med cirka tre knob.

Så gik turen rundt om Brest for asymmetrisk spiler. Det kan  være ret nasty vejr ved Brest med en ret stor forskel på kontinental sokkel under vandet, vi var heldige med højtryk og moderat vind. Fra Brest og nordpå har vi haft en del modstrøm.  Alt mellem to og fem knobs modstrøm i perioder.

Anløb sejlermekka Roscoff

Vi anløb fredag Roscoff, som er et udpræget sejlermekka, herfra sejles en del offshore-kapsejladser i farvandet omkring Irland / England. I havnen er tidevandsforskel på cirka ti meter, så vi skulle lige regne lidt på dybgangen, Landmark 43 stikker 2,75 meter.

I skrivende stund (lørdag, red.) er vi på vej til et af turens store højdepunkter, Guernsey i Den Engelske Kanal. 2-3 m/s vind lige i snøvsen, så vi kører for jerngenua.

Modstrøm 3,5 knob. ETA 23.30. Forventer at ligge over på Guernsey og få lidt mere gunstig vind at sejle videre på, muligvis til South Hampton, Cowes.

De bedste hilser fra Esbern Snare

Ole & Martin 

content-loader
content-loader
content-loader