Gå til hoved-indhold
Tur
S/Y Johanna i den svenske skærgård. Foto: Cille Rosentoft.
Tur
Foto: Cille Rosentoft.
Tur
Foto: Cille Rosentoft.

Cille: Træt og taknemmelig efter sidste langturssejlads i Bianca 420

Langturssejler Cille Rosentoft er taget på en sidste sejltur i Bianca 420'eren med familien. Sommeren bliver brugt i den Stockholmske skærgård, hvor familien på fire uger besøger paradisøer og kæmper med minimal vind.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Vi har nu været afsted i to uger. Den ene uge sejlede vi, som om vi skulle krydse et helt hav på meget kort tid - og den anden uge, lå vi helt stille på en lille ø i den Stockholmske skærgård. 

Begge dele er ret fine og passer godt til vores temperament. Her er smukt. Meget smukkere fra vandsiden, end når man kommer kørende de 600-700 kilometer hjemme fra Danmark.

Vi er stadig en sejlerfamilie. Men vi er også en familie med en bådbaby, som bliver søsyg. Det var ikke til at gennemskue hjemmefra og det har helt klart spillet ind på turen og på ændring af vores planer.

Skipper træt af motorsejlads

Vi har to uger tilbage af ferien, da vi sejler sydpå igen. Vejrudsigten siger "ingen vind" det meste af tiden, og skipper er efterhånden ret træt af motorsejlads.

Turen sydover tilbage mod København gik primært indenskærs af de velafmærkede ruter blandt tusindvis af øer og skær. Af højdepunkter på turen ligger særligt den lille ø, Örö højt på listen.

Paradisø

Et par timers sejlads fra Västervik dukkede der en lille ø op. Her var en privat bro, hvor vi fik lov at ligge natten over. På Örö fandt vi Elisabeth, som mere eller mindre styrede øen, havde fryseren fuld af kolde is og køkkenet fuld af varm mad (hvis man bestilte et måltid i forvejen), og vi fandt en bat-stuga til fri afbenyttelse og herfra var både plads og tid til en morgendukkert.

Næste gang skal vi have mere tid. Tid til at stoppe og til at blive de steder, som vi gerne vil udforske mere. Og tid til at opdage paradisøer som Örö. Der findes så mange af dem.

Drømmer om at lade vinden bestemme

Vi drømmer om i nær fremtid, at have mulighed for at sejle med vinden. At lade vinden bestemme, hvilken vej vi sejler. Ikke at have aftaler eller planer overhovedet - og finde roen til at acceptere ikke at vide, hvad der skal ske i morgen.

For os har familie-sejlerlivet åbnet op, for en anden måde at være sammen på. En måde hvor det simple liv, får lov at fylde. På den måde er der tid til at være sammen.

Sidste længere tur

Det her var vores sidste længere tur ombord på S/Y Johanna. En tur, som selvfølgelig på ingen måde kan sammenligned med vores to år på havet, men som alligevel på mange måder fik os til at mindes og fik os til at falde tilbage i gamle rutiner og mønstre.

Vi skal have en ny båd (mindre og billigere). Der bliver jævnligt kigget salgsannoncer og drømt. Vi er endnu bedre klædt på til at vælge rigtigt igen. Vi ved, hvad familien har brug for og hvad der er overflødigt for os.

Lidt træt, men mest taknemmelig

Nu, ved feriens afslutning, er jeg lidt træt af modvind og alt for lange sejladser og lidt træt af at bådbabyen blev søsyg.

Men mest af alt er jeg ret taknemmelig for, at vi tog skridtet den sommerdag i 2016 og tog på langtur, for ellers havde vi aldrig opdaget, hvor mange fantastiske steder, der findes både langt væk og lige om hjørnet.

Vi glæder os til næste sæson, og tiden må vise, hvad vi sejler i til den tid.

content-loader
content-loader
content-loader