Derfor vil DS-formand Line Markert fjerne kredsene fra vedtægterne

Kære alle

Lørdag den 23. marts holder vi den årlige generalforsamling i Dansk Sejlunion. Her fremlægger bestyrelsen et forslag til en omfattende revision af sejlunionens vedtægter. Jeg gennemgik forslaget i min seneste formandsblog.

Et af elementerne i forslaget handler om Dansk Sejlunions 13 kredse. Bestyrelsen foreslår at fjerne henvisningen til kredse fra sejlunionens vedtægter – men jeg understreger, at der ikke er tale om at nedlægge kredsene

Ideen om at tage beskrivelsen af kredsene ud af vedtægterne har ført til kritiske kommentarer bl.a. på sociale medier. Jeg hilser debatten velkommen, og jeg har fuld forståelse for, at forslaget kan skabe en spontan usikkerhed ikke mindst hos de kredse, hvor der i dag er et velfungerende samarbejde mellem klubberne.

Derfor vil jeg gerne benytte denne blog til at gå lidt dybere ned i spørgsmålet om kredsenes status og relation til Dansk Sejlunion.

Kredsene har ingen formel rolle i dag

Dansk Sejlunions danmarkskort er inddelt i 12 geografiske kredse plus KDY, der udgør sin egen kreds, fordi klubben i gammel tid havde status som ”national myndighed”. Oprindeligt var hver kredsformand medlem af Dansk Sejlunions ”hovedbestyrelse”, som det hed tidligere.

For en del år siden ændrede vi grundlaget for at sammensætte unionens bestyrelse, så klubberne nu stemmer ved direkte valg blandt kandidater.

Det giver mulighed for at få personer valgt til i bestyrelsen på baggrund af kvalifikationer og idéer – og ikke i kraft af en position som kredsformand.

Med ændringen mistede kredsene deres formelle, politiske betydning i forhold til sejlunionens beslutningsprocesser. Ifølge de gældende vedtægter repræsenterer kredsbestyrelsen Dansk Sejlunion i den pågældende kreds, men kredsene har ikke nogen konkret og formel rolle i forhold til sejlunionens aktiviteter.

Bestyrelsens forslag skal ses i lyset af dette. Når kredsene ikke har en formel og konkret rolle i forhold til Dansk Sejlunion, så ser vi ikke nogen grund til, at vedtægterne inddeler klubberne i kredse.

Friere rammer til lokalt samarbejde

Hvad kommer så i stedet for kredsene? Bestyrelsens svar er: Friere rammer for det lokale samarbejde.

Alle i bestyrelsen er kæmpe favoritter af samarbejde mellem klubber. Men lokalt samarbejde bør ikke være noget, vi definerer i sejlunionens vedtægter.

Jeg glæder mig over de kredse, hvor man har opretholdt kredsen som en formel ramme om et lokalt samarbejde mellem klubberne. Man mødes til en årlig generalforsamling, vælger en bestyrelse og planlægger nogle fælles aktiviteter. Det er dejligt. I nogle kredse er der ydermere en aktiv ungdomskreds, hvor ungdomslederne mødes en gang om året og udveksler erfaringer og planlægger stævnedeltagelse.

Men der er også kredse, hvor der i dag ikke er nogen som helst aktivitet. Uagtet at der i samme regioner kan være nok så meget sundt og levende samarbejde mellem klubberne – det har bare ikke noget med kredsene at gøre. Ja, faktisk er der masser af gode, lokale samarbejder, der kører på tværs af de ofte knudrede og ulogiske kredsgrænser. 

Den ulogiske kredsopdeling

Lad mig give et par eksempler. Fyn er delt diagonalt gennem Odense Fjord og ned mod sydvest. Det indebærer, at fx Odense ligger i Fynskredsen, mens Egensedybet (ved Otterup) ligger i Lillebæltskredsen. Så hvis de to naboklubber skal samarbejde om fx et lokalt stævne, så skal det ske på tværs af kredsopdelingen.

En tilsvarende ulogisk adskillelse har vi ved Vejle Fjord, hvor Sejlklubben Neptun Vejle hører til Østjyllandskredsen, mens Brejning Bådklub få kilometer væk hører til Lillebæltskredsen.

Det mest fjollede ser vi på Øresund, hvor KDY-kredsen med egne klubhuse i Tuborg, Skovshoved og Rungsted er helt omsluttet af Sundkredsen, som starter i Hellerup og dækker den nordlige øresundskyst og søklubberne i Nordsjælland.

I bugten ved Hellerup/Svanemøllen ligger imidlertid også Svanemøllekredsen, hvor klubberne på en enkelt havn udgør en selvstændig kreds. Og lige rundt om hjørnet starter Østersøkredsen, så Sejlklubben Lynetten hører sammen med klubberne på Bornholm. Og længere mod syd har vi Køge Bugt-kredsen.

Nej, geografisk logik er der intet af – til gengæld er der masser af lokalt samarbejde mellem klubberne i området. Og det er dét, der tæller. Som fx de kapsejladsaktive klubber KDY, Hellerup, Furesøen og Vallensbæk, der har et aktivt samarbejde om store kapsejladser, og hvor de trækker på hinandens hjælpere, ledere og grej. Ligesom klubberne, som har J/70’ere i Svanemøllehavnen og nordpå, samarbejder om trænings- og ungdomsaktiviteter.

De gode kredssamarbejder

Lige så vel hører det også med, at nogle kredse fortsat udgør en naturlig, geografisk ramme om et godt samarbejde. Det gælder fx i Køge Bugt, hvor jeg er sikker på, at man vil fortsætte med at samarbejde om fælles aftenmatcher og koordinering på ungdomsområdet.

Tilsvarende håber jeg, at klubberne omkring Isefjorden vil fortsætte med at samarbejde og udveksle erfaringer, selvom de allerede har besluttet at nedlægge kredsen formelt, hvis kredsene slettes af sejlunionens vedtægter.

I Limfjordskredsen - der ulogisk kun dækker det vestlige af Limfjorden - ved jeg, at man vil fortsætte med at samarbejde. Og vel at mærke udvide samarbejdet til klubber i nabokredsene, så man får en mere logisk sammenhængende region.

Samarbejde kommer af fælles interesser

Godt og levende samarbejde forudsætter, at man har fælles interesser. Det opstår ikke, bare fordi man er indplaceret i en formel kreds i Dansk Sejlunions vedtægter. 

Dansk Sejlunions klubkonsulenter deltager ofte i møder i kredsene eller i andre møder, hvor det giver mening at samle klubber om et bestemt emne. Det vil de selvfølgelig også gøre fremover.

I bestyrelsen ønsker vi, at sejlklubberne samarbejder med de andre klubber. Vi opfordrer til at samarbejde om netop de emner og i det omfang, hvor det skaber værdi og giver mening for de berørte klubber.

Jeg håber, at de eksempler og intentioner, som jeg har beskrevet her, kan være med til at tydeliggøre de tanker og motiver, der ligger bag bestyrelsens ønske om at fjerne kredsenes formelle tilknytning til Dansk Sejlunions vedtægter.

Højt på bestyrelsens dagsorden

Som afrunding vil jeg slå en kraftig streg under, at lokalt og regionalt samarbejde og videndeling mellem klubber til stadighed vil stå meget, meget højt på Dansk Sejlunions dagsorden.

Det er bestyrelsens klare opfattelse, at lokale fællesaktiviteter er ét af de stærkeste kort, vi har på hånden i vores bestræbelser på at skabe de bedst mulige rammer for sejlsporten.

Jeg glæder mig til at fortsætte debatten på Dansk Sejlunions generalforsamling.

Vi ses i Middelfart på lørdag.

Sejlerhilsen
Line