Kvinder fra Hellerup Sejlklub vandt stort WOW-stævne i Sundby
Efter en Woman on Water-succes i 2018, var alle sejl sat ind for den svære to’er i 2019. Stævnet var i år udvidet til 21 hold med gæster fra Portugal, Tyskland og Sverige. Rutinerede OL- og matchracekræfter slog til for Hellerup.
Der var spænding til aller allersidste race og med kun et point mellem 1. og 2. pladsen endte HS WILD på 1. pladsen, fortæller Nynne Desirée Ammundsen fra Sejlsportsligaen i denne artikel.
Det var tæt på at det igen skulle være Pelle P (KDY) der skulle have den store Copenhagen Sails Pokal med hjem, men HS WILD (deraf navnet, WILD)) havde andre planer.
Til trods for at begge hold kun lavede 1. + 2. + 3. pladser hen over weekenden, endte HS WILD med at tage førstepladsen.
HS WILD er fra Hellerup Sejlklub. J/70eren blev styret af Trine Abramsen mens den tidligere OL-sejler i 470-jolle Susanne Ward tog sig af taktikken. Øvrige gaster var Helle Jespersen, Sille Christensen, Joan Vestergaard og Trine Paludan.
Resultatet blev definitivt afgjort i sidste sejlads hvor Pelle P misser en afgørende manøvre (set udefra) og bliver to’er, mens HS fik en 1. plads i samme og sidste 6. flight.
Sejladserne var svære for sejlerne med udsættelse, meget svær tåge og stort set ingen vind.
Til trods for forholdene vidste alle holdene masser af sejlerglæde og kampgejst. Én ting kvinderne er gode til er at ’netværk’, under de gentagende udsættelser.
Tyske, portugisere og svenske hold deltog
Det var ikke kun danske klubber der havde fundet vej til Amagers smørhul, øens perle – Sundby Sejlforening. Tyske, svenske og portugisiske hold var også blandt de 21 hold. De fleste med 5 besætningsmedlemmer om bord.
Fra udlandet var de to bedst placerede hold svenske GKSS fra Malmø og tyske HSC fra Hamborg, der klarede det rigtig godt og lå det meste af tiden i top-5.
Se den fulde deltagerliste her www.facebook.com/WomenOnWater.WoW/
Sundby Sejlklub imponerer i en travl storby
Det er ikke så sjældent at folk med hang til sejlads kommer til Sundby fra nær og fjern. Men som allerede nævnt var der i weekenden mange udenlandske sejlere der kiggede forbi Sundby.
Det betyder rigtig meget for klubben at de kan være med til at sætte Sundby på ’verdenskortet’.
”For os er det en stor ting at kunne lokke gæster til både fra udlandet men også fra nærområdet, især når der sker så mange andre ting rundt omkring os,” fortæller Jesper Lorents der sidder i Sundby Sejlforenings bestyrelse og en af nøglepersonerne bag stævnet.
Fællesskabet kommer ikke gratis
Med events som WOW er der ikke tvivl om at klubben får tættere bånd på tværs af medlemmer og aldersgrupper – tætte bånd og fællesskab som klubben prøver at skabe hele tiden, men som ikke kommer gratis.
Sjældent mødes de ældste i klubben og arbejder samme om en opgave med de yngst, men det var det som skete i weekenden. De frivillige har ydet en ekstraordinær opgave.
”Det fællesskab som vi har i klubben efter en weekend som denne forsætter resten af året og vi kan bruge den weekend som startskud på en masse andet godt i forenings-regi. Det er også derfor vi så godt kan lide at have WOW forbi” siger Jesper.
Jesper forklarer videre hvordan at WOW også samler.
”Med WOW er vi i stand til at samle nogle af klubbens medlemmer og give dem en kæmpe oplevelse som frivillige hjælpere og dermed står meget stærkere som forening. Det er takket være klubbens hjælpere at stævnet fungerer så godt. Alle de roser vi får som arrangør, viser hvordan at fællesskabet skaber styrke her i klubben”.
Næste nyhed om WOW handler om hvor WOW afvikles næste gang – og det er ikke i Danmark!
Resultaterne for weekenden
#1 HS WILD
#2 PELLE P
#3 PLASTIC CHANGE
#4 GKSS MALMØ
#5 HSC HAMBORG