Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kvinder fra Danmark og nabolandene skal kapsejle i Sundby til september. Foto: Frederik Sivertsen / Sejlsportsligaen

18 billetter revet væk til WOW-kvindestævne i Sundby

WOW-stævnet er populært. På kun fire dage forsvandt de første 18 billetter til stævnet den 19.-20. september. Sundby Sejlforening har nu åbnet for yderligere tre hold.

Af Sara Sulkjær |

Efter fire heftige dage er der kun tre pladser tilbage, før dette års WOW-event må melde udsolgt.

Tre ekstra pladser, der er føjet til, efter at de første 18 billetter blev revet væk. Således bliver der plads til i alt 21 hold på startlinjen i weekenden den 19.-20. september.

Næsten nye J/70'ere

Over 100 kvindelige sejlere forventes at mødes til dette tredje WOW-event - flere af dem med tysk, norsk eller svensk pas, selvsagt afhængig af corona-situationen.

Igen er det Sejlsportsligaens nye J/70’ere, som kommer på vandet første gang i august, der kommer til at sætte rammerne for kvinderne.

Sportsbåde, der dermed vil være næsten nye til WOW-stævnet, ligesom arrangørerne ligeledes vil sørge for optimale faciliteter for deltagerne:

- Sundby Sejlforening har ligesom de tidligere år lagt sig i selen for at give alle deltagerne en fantastisk oplevelse, understreger Nynne Ammundsen fra Sejlsportsligaen i en pressemeddelelse.

Gæster kan se med

Klubhus og lounge for sejlerne bliver som tidligere Det Maritime Ungdomshus, hvor gæster indbydes til at komme forbi og se de mange sejladser.

Er dit lokale WOW-hold endnu ikke tilmeldt, kan én af de tre pladser købes her.

content-loader
content-loader
content-loader