Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Claus Høj Jensen har sit 10. DM-guld i spil i Struer i næste uge, når han sejler med sine unge gaster Rasmus Andreasen og Frederik Dahl Hansen. Her ses de i Egå fornylig. Foto: Troels Lykke
Kapsejlads
Claus Høj Jensen har sit 10. DM-guld i spil i Struer i næste uge, når han sejler med sine unge gaster Rasmus Andreasen og Frederik Dahl Hansen. Foto: Niels Kjeldsen/Haarup Mixer

33 H-både klar til DM i Struer, hvor Claus Høj Jensen kan få sit 10. DM-guld i træk

Claus Høj Jensen fra Herslev Strand Sejlklub kan opnå sit 10. DM-guld i træk i H-båden, når der sejles DM i det nordjyske. Struer Sejlklub sørger også for foredrag med den tidligere America's Cup-sejler Jes Gram-Hansen.

Af Troels lykke |

Struer Sejlklub arrangerer igen DM for H-både i uge 27. Arrangementet forløber fra 4. juli til 7. juli 2019. Borgmester Niels Viggo Lynghøj åbner arrangementet officielt klokken 9:00.

Struer Sejlklub har tidligere afholdt DM for H-både og Ligastævne for H-både. I efteråret 2018 blev sejlklubben ligeledes tildelt værtskabet for at afholde VM for H-både i august 2021.

Til dette DM er der lige nu 33 tilmeldt, heraf op til flere udenlandske deltagere. Derudover er den nuværende verdensmester Claus Høj Jensen allerede tilmeldt samt to tidligere verdensmestre, danske Morten Nielsen fra Roskilde og svenske Henrik Edman fra Malmø.

Det bliver især Claus Høj Jensen, der vil blive lagt mærke til, da han i forvejen har ni DM-titler i H-båds klassen, hvor også hans far Poul Richard Høj Jensen før har vundet VM, plus to OL-guld i øvrigt.

Test før VM i 2021

Stævnet vil på mange måder blive en prøve på VM-stævnet. Der vil være Trac Trac-system tilgængeligt, som betyder, at bådene forsynes med en sender, så tilskuerne på land kan følge sejladserne på Tv-skærm.

Tracking-systemet er sponsoreret af forsikringsselskabet Panteanius, fortæller Struer Sejlklub til pressen.

Det vil blive muligt for tilskuere at komme med den gamle Venø-færge ud og se kapsejladserne. Afgang med denne vil ske fra lystbådehavnen. Interesserede kan tilmelde sig turen med færgen ved at henvende sig til Struer Sejlklub på forhånd.

Øvrig information herom kan findes på struersejlklub.dk.

Jes Gram-Hansen holder foredrag

Torsdag aften, efter DM's første sejlads, vil der være spisning for sejlere, sponsorer og VIP-personer samt et foredrag ved den internationalt kendte sejler Jes Gram Hansen.

Struer Kommune / Lydens By er storsponsor for stævnet, ligesom en række leverandører giver direkte støtte til stævneteller i form af præmier. Hvilke sponsorer, der er tale om, kan ses på klubbens hjemmeside.

content-loader
content-loader
content-loader