Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads

157 både kæmper i Sydney-Hobart: Rekordholderne fra Comanche i front

For 75. gang sejles den prestigefyldte, australske oceansejlads anden juledag. Comanche, der i 2017 fik den hurtigste tid til Tasmaniens hovedstad, har lagt sig i spidsen for det tætte race. Se nattens livesending fra starten i Sydney.

Af Sara Sulkjær |

Sydney-Hobart Race. En sejlads, der anden juledag siden 1944 har stået fast indprentet i maritime kalendre verden over. 

Også i år, hvor 157 deltagende både for 75. gang i nat dansk tid stævnede ud fra havnen i Sydney. 

To år gammel rekord

Forude venter deltagerne 628 sømils hård oceansejlads. Kursen er sat mod Tasmanien, hvor mållinjen findes i øens hovedstad, Hobart. 

En udfordrende strækning, som det i 2017 lykkedes 1000 Supermaxi'en Comanche at tilbagelægge på ét døgn, ni timer, 15 minutter og 24 sekunder. 

Ét døgn, 19 timer og 7 minutter tog det året efter den 100 fod lange kapsejler Wild Oats at nå Tasmaniens hovedstad.

Dermed står Comanches rekord to år senere fortsat som den hurtigste i kapsejladsens efterhånden lange historie. 

Ægtepar i front

Da indledningen på eventens næste kapitel i nat blev skrevet i Sydney, var det atter med Comanche på startlinjen.

Trods en langsom start i Sydneys havn har rekordholderen, efter at fleeten ramte det åbne hav, lagt sig i spidsen for sejladsen, hvor den amerikanskbyggede carbon-båd i øjeblikket skyder en fart på omkring 14 knob.

Skal 2017-successen gentages for bådens ejerpar, Jim Cooney og hustruen Samantha Grant samt sønnen James og flere andre familiemedlemmer, der ligeledes er ombord, skal tallene på loggen hæves. 

Tæt kamp

For konkurrencen er hård i den prestigefyldte sejlads, som har flere af verdens hurtigste kølbåde på startlinjen. 

Blot fem sømil efter Comanche følger InfoTrack og Wild Oats XI, mens Black Jack og Scallywag alle har under ti sømil til båden i front:

- Wild Oats XI og Black Jack har andre planer, og vi følger vores egen rutine. Vi sejler en tæt læns med en bådfart på 20 knob. Vi kan ikke gøre noget ved Comanche. Vi vil bare sejle op til vores bedste. Sejladsen er alles, understreger Brad Kellett, navigatør på InfoTrack, overfor eventens hjemmeside.

Følg sejladsen via tracking her samt se livesending fra nattens start øverst i artiklen.

content-loader
content-loader
content-loader