Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
17 både stillede til start fra Juelsminde. Foto: Allan Jensen.
Kapsejlads
Foto: Allan Jensen.
Kapsejlads
Foto: Allan Jensen.
Kapsejlads
Foto: Allan Jensen.

17 både deltog i 2019-udgave af Samsø Rundt i hård vind fra Juelsminde

I dagene 16.-17. augugust var der Samsø Rundt. Fire singlehand, tre doublehand, fire til tursejlads og resten til kapsejlads stillede til start fra Juelsminde. Det blev en sejlads med hård vind. First 40 vinder DH-løbet. Se fotos.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Vinden stod i syd med 10-14 m/s, hvor starten skete under måneskin med spileren sat helt fra Juelsminde. Turen gik derefter syd om Endelave og øst om Samsø, fortæller Allan Jensen fra Juelsminde Sejlklub.

Da sejlerne ramte det nordlige Samsø blev det et hårdt kryds med gode bølger indtil de ramte det sydlige Endelave, hvor resten af turen bød på en halvvind til mål i Juelsminde.

I havn blev alle budt velkommen af MorgenGry, som er kokken Gry's morgenbrunch. En idé, som alle gæstesejlere i Juelsminde sommeren over har kunnet nyde godt af med servering på egen båd.

Stærkt felt

Singlehandsejlerne Russel Brice i sin X35 og Christian Riis i en Maxi Magic leverede flotte præstationer i den hårde vind. Ekskæresten, en X79 fra Kerteminde sejlede flot i doublehandløbet.

I turløbet var en X119 sejlet af Morten Arndal hurtigste båd, mens Peter Vinkel i en Mascot også lavede et godt resultat.

I selve kapsejladsen blev det til en hård kamp mellem de to First 40 og en Luffe 37. Profile med team Hannibal blev hurtigst denne gang, de markerede sig også som løbsvinder i Palby Fyn Cup, det samme gjorde Eva, en Luffe 37 som kom lige efter, tæt fulgt af Magnus Wittrup i My Way.

Alle resultater kan ses her.

content-loader
content-loader
content-loader